BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en morgenfrisk medarbejder med interesse for specialområdet til vores døgnafsnit Kastanjen.
Stillingen: er en 15 timers stilling 5 hverdage om ugen med mødetid fra kl. 6:00 – 9:00. Der vil være mulighed for yderligere timer. Der er ingen uddannelsesmæssige krav, men du må gerne have erfaring med omsorgsarbejde omkring børn.
Kastanjen:
Den ledige stilling er forankret i en mindre enhed, Team Kastanjen, med fire pladser for børn og unge med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. De fire pladser drives som enkeltmandsprojekter. Der arbejdes pædagogisk og systematisk med at nedbringe udadreagerende adfærd, bl.a. via registrering af handlemønstre, læring, debriefing, sparring, supervision mm.
Morgenopgaven på døgn afdelingen:
I Kastanjen begynder dagen med morgenopgaver som personlig pleje og morgenmad. Efterfølgende forberedes børnene til skole, hvor de gøres klar med støtte og opmærksomhed fra personalet. En rutine, der sikrer en god start på dagen for alle.
Solbo: er en døgninstitution under Silkeborg Kommune bestående af, en aflastnings- og et døgntilbud.
Du kan også få mere information på vores hjemmeside: https://boernehandicap.silkeborg.dk/Solbo eller ved at se infofilm https://www.dropbox.com/s/ew4lu9aru6tmbi0/NY%20VERSION%20-%20Solbo%20rekruttering.mp4?dl=0
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Poul Svejstrup på mobil 2480 4936.
Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, når de rette kandidater er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på de personer, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Dybdalsvej 13, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971570