Nåege - En historisk perle i udkanten af Silkeborg

Profilbillede
dato

Cirka 3 kilometer fra Silkeborg by ligger en af Silkeborgs helt specielle historiske perler. Inde mellem træer og buskads finder man nemlig en gammel avlsgård fra 1798.

Gården hed Remstrupgård men skiftede senere navn til Nåege, og var i en årrække en fornøjelig og noget så populær forlystelsespark. 


Foto: Arkiv.dk / Her ses Skovfogedboligen fra indgangspartiet

Nåege har i de tidlige år haft flere ejere. Heriblandt landsdommeren Henrik Muhle Hoff, som fra 1794-1804 istandsatte bygningen og efterfølgende solgte til ritmester Hans Henrik Georg von Halling og overkrigskommissær Hans Peter Ingerslev. 

Efterfølgende blev Silkeborg Gods, som Nåege var en del af, statsejet og gør sig op til den dag i dag stadig gældende.

Når man besøger Nåege den dag i dag, skal der dog højst sandsynligt en smule fantasi til, før man ser en forlystelsespark for sig. For gården er ikke hvad den har været. 

Foto: Arkiv.dk / 1980: Det tidligere Remstrupgård, der ikke ligefrem ligner en forlystelsespark

Men spoler man tiden tilbage til midten af 1800 tallet, vil et helt anderledes syn møde ens blik. Gården som i denne tid var skovfogedbolig, kom også lokalsamfundet til gavn.

Som et supplement til indkomsten, drev skovfogeden i en tid en forlystelsespark på gården. Denne blev hurtigt til et af Silkeborgs mest anerkendte mødesteder, hvor personer som H. C. Andersen, Kong Frederik 7., Grevinde Danner og familien Drewsen gjorde sig som gæster. 

Foto: Arkiv.dk / Skovfogedboligen set fra havesiden

Derudover blev parken selvfølgelig også flittigt brugt af byens foreninger og de lokale borgere. En udflugt til stedet indebar alt fra et forfriskende måltid mad og drikke til musik, sang og dans. 

Et af højdepunkterne var dog i 1870. Her havde Michael Drewsen solgt sin papirfabrik, hvor der derfor blev inviteret til fest. Den lokale hjuldamper, Hjejlen, sejlede de mange gæster til Nåegde, hvor der natten lang var taler, sang, musik og dans.

Foto: Arkiv.dk / Her ses den bevarede sidebygning

På 100 års dagen for opførelsen af avlsgården, blev gården, pånær en af sidebygningerne, dog revet ned og bygget op på ny. Dette er de bygninger vi i dag kan skue gennem træerne lidt uden for Silkeborg. Og mon ikke man stadig kan mærke den gode stemning i luften. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook