Diskotekerne i Silkeborg har udfordringer med narkopåvirkede gæster. Såvel udsmidere som sikkerhedsmedarbejdere oplever lidt af hvert, når de i weekenderne håndterer de udfordrende gæster.
Med lidt over 48.000 indbyggere, så må det siges, at Silkeborg har sat sig godt på Danmarks-kortet. Byens borgere består, som i enhver anden dansk by, også af et stort antal borgere, der gerne vil nyde weekenden med en tur på diskotek.
Og selv om byen rummer op til flere diskoteker med hvert deres look og klientel, så er der dog én ting, de alle har tilfælles – et stort antal gæster, der gør brug af narkotika.
Blandt de diskoteker, der oplever narkopåvirkede gæster, er bl.a. diskotekerne Likør, Roxy Malt, Rabalder Bar og Butchers.
Udfordrer diskotekerne
Den lidt triste melding kommer fra nuværende og tidligere udsmidere og dørmænd, der altså taler af egne erfaringer.
En af de personer, der har oplevet den triste tendens, er Henning Bøge Hvidtfeldt. Han er i dag ’Lead Security Specialist’ for flere diskoteker i Silkeborg, men har i form af sin tidligere stilling som dørmand oplevet lidt af hvert.
Også Niels Kristian Sørensen, der er dørmand på Likør kan bekræfte tendensen. De narkopåvirkede har ofte svært ved at overholde stedets regler og kan være både utilregnelige og ligefrem aggressive.
Selv om du får både karantæne og bliver bortvist på livstid, hvis du indtager eller sælger stoffer på de nævnte diskoteker, så ser det dog ikke ud til at afholde silkeborgenserne fra at være påvirkede af narkotika – noget, der giver store udfordringer for både dørmænd og natteliv.