Naturmedarbejder til Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Silkeborg Kommune er naturen prioriteret højt. Vi har meget af den og vi vil gerne passe godt på den. Til det mangler vi lige nu ekstra kræfter.

Natur- og miljøsektionen søger derfor en ny kollega til naturteamet, til at bidrage med sagsbehandling inden for naturbeskyttelseslovens områder. Så vil du bruge din faglighed og energi på at beskytte naturen og de mange sjældne arter i Silkeborg Kommune og kan du lide at kommunikere med borgere, lodsejere og interne og eksterne samarbejdspartnere, så er det dig vi har brug for. 

Om stillingen

Ansættelsen er en midlertidig stilling som udløber ved udgangen af 2025. Du kommer til at arbejde i Team Natur, som består af 9 medarbejdere. 

Naturteamet varetager kommunens opgaver med naturbeskyttelse, udmøntning af Silkeborg kommunes biodiversitetsstrategi, naturpleje, Natura 2000-handleplaner, naturgenopretningsprojekter, fredninger og Silkeborg kommunes skove. Derudover sikrer vi Silkeborg Kommunes natur og sjældne arter gennem sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven og i kommunens arealplanlægning.

Du kommer især til at skulle hjælpe os med at løfte arbejdsopgaverne indenfor sagsbehandling på naturområdet, herunder afgørelser efter naturbeskyttelsesloven og screening af planer og projekter for påvirkninger af natur og bilag IV-arter. I forbindelse med opgaverne vil du ofte skulle besigtige de pågældende arealer. Derudover vil du komme til at deltage i de årlige sommertilsyn af de beskyttede naturområder i kommunen samt bidrage til teamets øvrige opgaver. 

Forventninger

Vi søger en naturmedarbejder med en relevant faglig uddannelse som f.eks. biolog, naturforvalter, agrobiolog, skov- og landskabsingeniør eller lign. Gerne med erfaring med sagsbehandling. Du skal indgå i og bidrage til vores teambaserede organisation og du skal have lyst til at arbejde på en politisk ledet arbejdsplads. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Brænder for at arbejde med at sikre beskyttelsen af natur og bilag IV-arter i Silkeborg Kommune.
  • Har kendskab til naturbeskyttelsesloven og synes at lovgivning og udmøntningen af den er spændende.
  • Er god til at formidle om lovstof og biologiske sammenhænge både skriftligt og mundtligt.
  • Er god til at kommunikere med borgere.
  • Evner at prioritere i en travl hverdag.
  • Er god til at samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Har et vist botanisk kendskab.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:

  • Et godt og uformelt arbejdsklima med en fri omgangstone.
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge.
  • Mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag eller hjemmearbejde efter nærmere aftale.
  • Mulighed for faglig sparring med kompetente kolleger samt efteruddannelse.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Arbejdspladsen

I Natur- og Miljøsektionen er vi 46 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer der dækker hele natur- og miljøområdet. Vi er organiserede i faglige teams med en selvstændig opgaveløsning. Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, som udover teamets opgaver omfatter opgaver inden for søer og vandløb, natur, grundvand, varmeforsyning, affald, klima og landbrug.

Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan, Vej og Trafik samt Byg og Informatik. Vi arbejder projektorienteret med de opgaver, vi løser på tværs af afdelingen.

I Teknik- og Miljøafdelingen er organisationsformen teambaseret. Mange beslutninger træffes i teamet, og den daglige sparring foregår som udgangspunkt også i teamet. Det er derfor væsentligt, at du trives ved denne organisationsform, og at du aktivt deltager i processerne i teamet, såvel de faglige som de sociale. 

Yderligere information

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, tlf.: 20 51 75 50 eller Biolog Bente Sørensen, tlf.: 8970 1518.

Ansøgningsfrist tirsdag 5. september 2023. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

Tiltrædelse senest 1. november 2023 eller efter aftale. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på ANSØG. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/naturmedarbejder-til-silkeborg-kommune/umyh2e/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892985

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook