I august 2022 åbner en ny friskole i Silkeborg med fokus på nærhed, fællesskab og respekt for forskelligheder. Rammerne er endnu ikke helt på plads for skolens politik og rammer – derfor tager skolens bestyrelse nu byens borgere med på råd.
Med sine mere end 48.000 indbyggere i Silkeborg Kommune har byen brug for gode skoler – også privatskoler. Til august åbner dørene derfor til en helt ny friskole i Silkeborg.
Mange af beslutningerne til skolens retning er stadig på bordet. Og som den åbne og inddragende friskole, som den er, så bliver byens borgere naturligvis taget med på råd.
I Silkeborg finder du i forvejen Sølystskolen, Langsøskolen og Vestre skole. Nu er der altså en ny privat skole på vej. Og som silkeborgenser kan du tilmed give din mening til kende om, hvad der kunne være vigtige parametre for den kommende skole.
Inddrager borgerne i de nye beslutninger
På skolens Facebook side opfordrer skolens bestyrelse nemlig Silkeborgs borgere til at give deres besyv med. Hvilke parametre vil være vigtige for skolens kommende elever?
Her går spørgsmålet bl.a. på, hvilke oplevelser, som friskolen skal stræbe efter at kommende børn kommer til at få i deres hverdag på skolen.
Den nye friskole bliver baseret på kristne principper med fokus på nærhed, fællesskab og ikke mindst plads til hinandens forskelligheder.
Se mere om den kommende friskole her: https://www.facebook.com/silkeborgfriskole/