Peter Sinding Poulsen bliver den nye koncerndirektør i Silkeborg Kommune.
Det er nu blevet godkendt af byrådet at ansætte Peter Sinding Poulsen som ny koncerndirektør. Han bliver dermed afløser for Hanne Ahrens, der går på pension.
Peter Sinding Poulsen er uddannet cand.scient.pol, også kaldet statskundskab, fra Aarhus Universitet. Han har yderligere også en Master i Offentlig Ledelse (FMOL). Peter Sinding Poulsen kommer fra en en stilling som kommunaldirektør i Horsens Kommune, og har derudover også ledererfaring fra både Århus, Skanderborg og Horsens kommuner.
Gennem de seneste fire år har Peter Sinding Poulsen arbejdet som kommunaldirektør i Horsens Kommune. Før det havde han været direktør i fem år, hvor han havde ansvar for uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Desuden havde han siden 2007 arbejde som fagchef og direktør i både Skanderborg Kommune og Horsens kommuner. Her har han haft det ledelsesmæssige ansvar for stort set alle dele af de respektive kommuners velfærdsområder, herunder også beskæftigelsesområdet og kultur- og fritidsområdet.
Peter Sinding Poulsen tiltræder stillingen som koncerndirektør i Silkeborg Kommune den 1. august 2021. Der var i alt 22 ansøgere til stillingen.
Hvis du har lyst til at læse mere om Peter Sinding Poulsen, kan du klikke dig ind på Silkeborg Kommunes hjemmeside her, hvor der er et kortere interview med ham.