Nye skovområder på vej i Danmarks Outdoor Hovedstad

(Foto: Silkeborg Kommune)
dato

Der skal plantes ny skov nær Kjellerup, Knudlund og Kompedal

Fem nye skovområder, der samlet set har et areal næsten på størrelse med Almind Sø, er på vej. Det er planen, der skal plantes i alt 510.000 m2 (51 hektar) skov nær Kjellerup, ved Knudlund samt nær Kompedal.

Skoven nær Kompedal plantes i efteråret 2023, mens de nye skovområder ved Kjellerup samt området ved Knudlund nord for Salten plantes i foråret 2024.

Klimavenlig skov
Plantningen af de nye skovområder sker på baggrund af Klimahandlingsplanen og Silkeborgs vision om klimaneutralitet som virksomhed i 2025. Det samlede mål er, at der inden slutningen af 2025 skal plantes minimum 800.000 m2 skov i Silkeborg Kommune. De nye skovområder ejes af Silkeborg Kommune. 

En hektar skov optager i gennemsnit 10 tons CO2 per år i vækstperioden. Derudover passer skov og træer på vores grundvand og biodiversiteten og skaber rekreative områder mv.

Mere skov på vej
Der er også skov på vej i Hundredemeterskoven i Eriksborg, hvor der i alt skal plantes 15.000 træer. Her er allerede plantet 6.700 træer. 

Om skovrejsningen

  • Syd for Kjellerup: 140.000m2 skov plantes mellem Teglværkssvinget og Kjellerupvej
  • Vest for Kjellerup: 55.000 m2 skov plantes nær Oustruplund.
  • Nord for Kjellerup: 35.000 m2 skov plantes mellem Ansvej og Digterparken.
  • Ved Knudlund: 30.000 m2 skov plantes ved Ryvej/Industrivej nord for Salten.
  • Derudover er det planen, at et område på Aalborgvej 9 nær Kompedal skal rejses som skov.
  • Samlet set bliver det til 510.000 m2 skov.


Læs mere om ny skov her


https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Nye-skovomraader-paa-vej-i-Danmarks-Outdoor-Hovedstad
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook