Der er, i Silkeborg Kommune, netop startet et nyt projekt kaldet ‘Fodbold for Hjertet’. Dette projekt er etableret med tanke på at skabe et sundere liv for de kvinder og mænd, der lider af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme.
Silkeborg Kommune har, i samarbejde med ØBG Fodbold, DBU og Hjerteforening, sparket det nye projekt, ‘Fodbold for Hjertet’, i gang tirsdag den 13. april. På den måde kan alle med hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme, eller som er i risiko for at få det, nu komme og få sved på panden og pulsen op ved at score mål og generelt bare have det sjovt.
Projektet er tiltænkt alle, både “den aldrende Messi og den absolutte nybegynder”, som Kaspar Ginnerup Knudsen, leder af Idræt om dagen i Silkeborg Kommune, siger det. Trænerne er derfor også uddannet til at tage hensyn til alle. Formålet med projektet er, at man kan få et smil på læben og hygge sig, mens man får motion i selskab med gode holdkammerater.
Motion i hyggens og fællesskabets tegn
Grunden til, at projektet etableres med henblik på, at personer, der lider af hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme, kan få motioneret i hyggen og fællesskabets tegn er, at motion både kan forebygge, samt give et længere og bedre liv. Derudover kan fodbold, som både er en fysisk- og socialt stimulerende sport, også være med til at give energi, sammenhold og et godt fællesskab.
Tanken med ‘Fodbold for Hjertet’ er derfor ikke kun at tilbyde motion, men også et stærkt fællesskab. Det er et motionstilbud, der skal være med til at gøre en forskel for de borgere, der har hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller andre livsstilssygdomme.
Hvis du ønsker at vide mere om projektet, kan du finde kontaktinformationer på kommunens hjemmeside.