Der skal bruges tusindvis af rene klude og mopper til rengøring, når Silkeborg Kommunes omkring 1.000 bygninger hver dag er klar til at tage mod brugerne. For at få en grønnere, billigere og mere tilgængelig service åbner kommunen fra 1. april 2023 sit eget vaskeri, som samtidig giver mulighed for at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Silkeborg Kommunes nye vaskeri skal vaske klude og mopper for kommunens rengøringssektion - og skal fungere som et fjernlager for rengøringsmidler og andet, der bruges i den daglige rengøring af kommunens mange bygninger.
Besparelse på 1,5 mio. kr. om året
Der er flere fordele ved etableringen af et vaskeri.
Mindre transport og mindre CO2
Etableringen af vaskeriet betyder også en betydelig reduktion i CO2-udledningen, da klude og mopper i dag leveres fra et vaskeri på Fyn.
En rummelig arbejdsplads
Vaskeriet vil blive drevet på socialøkonomisk-lignende vilkår. Det betyder, at medarbejderne fx kan være fleksjobbere eller andre borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet.
Vaskeriet ligger på H.C. Branners Vej i Balle tæt på et af Silkeborg Kommunes botilbud.
Fakta: En stor rengøringsopgave
Rengøringssektionen sikrer, at kommunens omkring 1.000 bygninger hver dag er klar til at blive indtaget af brugerne.
Der er ansat omkring 200 rengøringsmedarbejdere til at klare rengøringsopgaven – og mængden af rengøringsartikler, som bliver brugt på et år, er ikke ubetydelig.
Til det nye vaskeri, som kommer til at beskæftige 10 medarbejdere, har Rengøringssektionen bestilt:
- Klude: 40.000 styk
- Mopper: 43.000 styk
- Stænger: 1.800 styk
- Rengøringsvogne: 350 styk
https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Nyt-vaskeri-er-groennere-og-billigere