BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ejendomsstaben i Silkeborg Kommune faciliterer kommunens bygningsmasse på ca. 675.000 m2 ud fra principperne i Facility Management tankegangen. Ejendomsstaben har et driftsbudget på ca. 267 mio. kr., et anlægsbudget på ca. 250 mio. kr. og er rådgiver i forhold til byggeri, flådestyring, bygningsdrift og er ansvarlig for Teknisk Drift, Rengøring, Vedligehold, Flådestyring samt, udvikling af ejendomsporteføljen med videre.
Denne stilling er noget for dig, hvis:
Du drømmer om et udfordrende job med økonomistyring, udarbejdelse og koordinering af analyser og driftsopgaver samt fakturering og opkrævninger? Du trives med at være forankret i den daglige drift? Du har lyst til at arbejde tæt på Silkeborg Kommunes ledelse og få indsigt i mange kommunale fagområder?
Økonomiteamet i Ejendomsstaben søger en økonomikonsulent, der brænder for økonomi, er udadvendt og imødekommende, og som kan jonglere mellem drifts- og analyseopgaver. Du skal se det som din fornemmeste opgave at sikre en god og stabil økonomistyring, og tage de daglige driftsbetonede opgaver med et smil.
Som økonomikonsulent i Økonomiteamet vil dine opgaver dække bredt. En stor del af din tid vil gå med fakturering, opkrævninger og løbende dialog med relevante kollegaer i Ejendommes to store driftsenheder – Rengøring og Teknisk Drift. Derudover opgaver så som: løbende tilpasninger af kontoplaner og bogføringsrobotter, mindre udviklingsprojekter, vedligeholdelse og løbende ajourføring af dels tidsregistreringssystem i Teknisk Drift og database for planlagt vedligeholdelse samt diverse mindre analyse- og driftsopgaver. Alt sammen opgaver der understøtter driften på ejendomsområdet.
Du vil blive en vigtig del af Ejendomsstabens økonomiteam, der udover dig består af en teamleder, tre økonomikonsulenter og en administrativ medarbejder.
Vi forventer, at du på det personlige plan:
- Er vedholdende, robust, analytisk og har en god talforståelse
- Er opsøgende, nysgerrig og udadvendt og er god til at være i dialog med mange mennesker med forskellig faglig baggrund
- Har personlig gennemslagskraft samtidig med, at du udviser stor empati, imødekommenhed og har gode kommunikative evner
- Trives med udfordringer og har et indre drive til at nå i mål, og kan holde styr på flere parallelle opgaver, humøret højt og hovedet koldt - også når der er travlt
Fagligt ser vi gerne, men stiller det ikke som betingelse, at:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling
- Du er stærk til tal og er fortrolig med økonomisystemer, it-systemer i almindelighed og Excel i særdeleshed
Vi kan tilbyde et spændende job i en organisation under stadig forandring. Der er et højt fagligt niveau med mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Hertil kommer gode kollegiale rammer, en arbejdsplads med en uformel omgangstone, arbejdsglæde og fleksibel arbejdstid.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Drachmann på tlf. 2059 8379.
Ansøgningsfrist mandag 20. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 23. november 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932710