BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fagligt stærk i kommunal økonomi og vil du være med til at udvikle og koordinere økonomistyringen i en stor kommune?
I Silkeborg Kommune står vi midt i en organisationsændring, hvor vi samler hovedparten af kommunens økonomi- og økonomistyringsopgaver i en ny, fælles økonomienhed. Det gør vi både for at sikre, at alle budgetansvarlige i organisationen oplever kompetent og effektiv understøttelse i økonomistyringen og for at styrke koncernperspektivet og sammenhængskraften.
Den nye fælles økonomienhed kommer til at bestå af to økonomisektioner; Koncernøkonomi og Driftsøkonomi.
En sektion med fokus på at sikre koncernperspektivet og løse en lang række økonomi- og analyseopgaver på koncernniveau (Koncernøkonomi) og en sektion med fokus på økonomistyringen i organisationen og på understøttelse af budgetansvarlige/institutioner mv. (Driftsøkonomi) og
Du vil blive en del af Koncernøkonomi, hvor du sammen med ca. 25 kolleger løser opgaver på koncernniveau – for byråd, fagudvalg, direktion og chefer. Vi koordinerer budgetprocesser, budgetlægning og budgetopfølgninger, udarbejder årsregnskab, økonomiske analyser og prognoser og er projektledere på en række økonomirelaterede udviklingsopgaver. Samtidig løser vi centrale koncernopgaver såsom likviditetsstyring og opkrævning.
Til at være med til at realisere ambitionerne søger vi to dygtige og erfarne økonomikonsulenter.
Vi søger en medarbejder til teamet ”Koncernbudget og -regnskab” og en medarbejder til teamet ”Anlæg, puljer og projekter”. I begge stillinger lægges der vægt på høj faglighed kombineret med evnen til på en tillidsvækkende måde at kunne koordinere og lede processer. Vores nye kolleger skal i samarbejde med sektionens ledelse være økonomifaglig, strategisk sparringspartner for en fagchef og drive fx en budgetlægning af et fagområde eller en forandringsproces sikkert i mål.
Vi er på udkig efter to kolleger, som:
- har stor økonomisk indsigt og politisk tæft
- kan analysere en ny problemstilling og præsentere pointerne præcist
- er kritisk tænkende og god til tal
- er god til at lede og koordinere økonomirelaterede projekter
- har personlig gennemslagskraft og tænker strategisk
- er en god holdspiller og sætter pris på et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager og hvor vi har en ambition om, at det skal være sjovt at gå på arbejde
Til begge stillinger søger vi en ny kollega med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende. Det vigtigste for os er, at du har et godt hoved og den rigtige personlighed, men relevant erhvervserfaring med kommunal økonomistyring er et klart plus.
Vi kan tilbyde et spændende job i en kommune i rivende udvikling. Der er et højt fagligt niveau med mange spændende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Koncernøkonomi er en del af Økonomi- og IT-staben, der understøtter organisationen indenfor bl.a. IT-drift, digitalisering, budget, regnskab, indkøb, udbud og erhvervsudvikling samt betjening af det politiske niveau.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
I din ansøgning vil vi bede dig tilkendegive, om du er interesseret i begge stillinger eller kun én af dem.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Koncernbudget og -regnskab Jeppe Hillgaard Pedersen på tlf. 6171 8911 eller jhped@silkeborg.dk eller teamkoordinator i Anlæg, puljer og projekter Isak Vatne Rasmussen på tlf. 2059 8366 eller ir@silkeborg.dk
Ansøgningsfrist søndag 22. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. september 2024.
Vi indkalder til samtale mandag 23. september 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110239