Økonomisk controller til byggebranchen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en talstærk controller, der brænder for økonomiopgaver og regnskab? Vil du skabe værdi gennem din systematiske tilgang til dine økonomiske opgaver?

Så har du nu muligheden for at blive en del af vores dygtige byggeøkonomiteam i Silkeborg, hvor du får fire engagerede og kompetente kolleger. Vi er en afdeling præget af sparring, samarbejde og godt humør, men vi har samtidig ansvar for vores egne projektporteføljer.


En hverdag med controlling og udvikling
Du får en spændende rolle, hvor du har ansvaret for oprettelse, vedligehold og færdiggørelse af byggebudgettet på flere af vores byggeprojekter. Du vil derfor løbende varetage økonomiopfølgning samt månedlig afstemning og rapportering på projekterne. Det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket over de økonomiske aktiviteter.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Oprettelse, drift og færdiggørelse af byggebudgetter i samarbejde med projektgruppen
  • Løbende økonomiopfølgning på projekterne
  • Månedlig afstemning og rapportering på projekterne
  • Diverse økonomiske opgaver i byggeøkonomiafdelingen

 

Dine kompetencer
Vores kommende kollega er talstærk og en rutineret bruger af Excel. Derudover har du en regnskabsmæssig baggrund som eks. bogholder, regnskabsassistent eller regnskabsmedarbejder og gerne erfaring fra en lignende stilling. Du arbejder selvstændigt samt struktureret og evner at tage ansvar for dine opgaver og beslutninger. Samtidig er det vigtigt, at du er en teamplayer med gode samarbejdsevner, da vi i teamet værdsætter indbyrdes sparring.

Herudover bibringer du et godt humør og lyst til at blive en del af en arbejdsplads med et professionelt men samtidig uformelt miljø.

Vi glæder os til at tilbyde dig

  • En balanceret hverdag samt et socialt og tillidsfuldt arbejdsfællesskab på tværs af funktioner
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver med god mulighed for fortsat udvikling og styrkelse af dine kompetencer
  • Konkurrencedygtige vilkår herunder fleksible arbejdstider, lækker morgenmads- og frokostordning, sundhedsforsikring samt attraktiv pensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Heidi Sort på tlf. 93 63 70 76.

Send os din ansøgning samt CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet det rette match.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, seksuel orientering samt politiske eller religiøse tilhørsforhold.

Velkommen til Birch Ejendomme
I Birch Ejendomme vil vi være med til at sætte standarden for fremtidens bæredygtige byggeri. Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark.

I Birch Ejendomme har vi samlet hele værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og facility management. Vi er 300 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige men også til vores sociale arrangementer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Birch Byg Holding A/S, Sortenborgvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5101&JobNoticeId=205

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5827990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook