Silkeborg KFUMs Jyllandsserie-kvinder jagtede alle tre point i søndagens lokalderby mod Silkeborg IF Q, da mandskabet besøgte Søholt Idrætsanlæg.
Her lykkes det også for Silkeborg KFUM at hente det fulde udbytte, hvilket bringer stor glæde hos assistenttræner, Anders Christensen, der knytter følgende ord til 1-3-sejren:
“I vores nye udebanedragt leverede vi en fantastisk præstation i lokalderbyet. Vi vidste, at det blev en svær kamp, da SIF Q er et af holdene der er kommet ned fra Kvindeserien. Det er et hold der spiller meget fysisk, og har et væld af gode spillere."
"Vi formår dog at ramme dem med to scoringer, i en periode hvor de sidder på kampen. Endvidere holder vores bagerste kæde dem på et fåtal af chancer, midtbanen kæmper som besatte og samtidigt er vi utroligt effektive i den anden ende af banen med tre mål.”
Især en af KFUM-spillerne gjorde sig ekstra bemærket, ifølge Anders Christensen:
“Ditte storspillede i henholdsvis angrebet og sidst på midtbanen. Hun scorede to utroligt vigtige - og ikke mindst flotte mål - og skabte konstant ravage i SIF Q's bagerste rækker. Fortjent blev hun kåret til kampens spiller.”
Anders uddyber:
“Efter en lidt vakkelvorn start får vi bedre tag i kampen. Pigerne spiller simpelt, hurtigt og effektivt. Vi får sat nogle gode kombinationer og angreb sammen, og vi har rigtigt mange gode afslutninger på mål i dag. Derudover bliver der kæmpet for at hive en vital sejr hjem idag - virkeligt godt arbejde - alle kæder leverer varen i dag.”
Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Silkeborg KFUM hiver de tre point med hjem, og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder FC Silkeborg søndag den 28. august. Der er kampstart på Søholt Idrætspark klokken 14:00.
Kampens resultat:
1-3
til
Silkeborg KFUM
Række: Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022
28' | 0-1 | Ditte Østergaard |
39' | 0-2 | Penille Kvist |
45' | 1-2 | Line Keller Henriksen |
90' | 1-3 | Ditte Østergaard |