BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejdernes Byggeforening i Silkeborg søger en
Områdeleder til driftsteam 3
Du får en spændende stilling, i en organisation hvor vi arbejder ud fra principperne - åbenhed, kompetence, fairness og pålidelighed. Arbejdernes Byggeforening er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor du har en stor grad af frihed, ansvar og indflydelse. Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø med en afvekslende hverdag omgivet af engagerede medarbejdere og kolleger, som altid står klar til at hjælpe. Selvom vi har travlt, husker vi også at have det sjovt - vi har et humoristisk og uformelt miljø.
Jobbet vil give dig mange spændende arbejdsopgaver – dine primære opgaver vil være:
- Den daglige ledelse af teamets ansatte
- Sikring af et godt arbejdsmiljø, god trivsel og samarbejde i teamet
- Udførelse af ind- og fraflyttersyn, du vil samtidig være en del af vores synsteam
- Rekvirering og kontrol af håndværkere og andre leverandører, herunder sikring af kvaliteten af udført arbejde
- Kommunikation med beboere, afdelingsbestyrelser og samarbejdspartnere
- Medansvarlig for boligafdelingernes økonomi
- Medvirke ved planlægning og gennemførelse af større vedligeholdelsesopgaver
For at få succes i jobbet, skal du have erfaring med ledelse, hvor din lederstil er motiverende, involverende og anerkendende. Du kunne være uddannet bygningskonstruktør, eller har som minimum en god byggeteknisk forståelse. Som person har du et udpræget servicegen. Du er kvalitetsbevidst og vant til at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver. Du besidder overblik og har desuden et øje for effektivisering og optimeringsmuligheder.
Du er en stærk kommunikator, og du kan formulere dig sikkert og forståeligt, både mundtligt og skriftligt. IT er en naturlig del af din hverdag, og du er derfor fortrolig med Office pakken og brug af smartphones.
Som ansat i Arbejdernes Byggeforening forventer vi, at du har lysten til at udvikle dig sammen med os – og at du i hverdagen bidrager til virksomhedens strategi, samt at vores principper om åbenhed, kompetence, fairness og pålidelighed skinner igennem dit arbejde og din adfærd som leder.
Du får en attraktiv ansættelsespakke, og vi kan tilbyde løn og ansættelse i henhold til overenskomsten med BL og ESL. Du skal have gyldigt kørekort og kan stille egen bil til rådighed. Til stillingen kræves fremvisning af straffe- og børneattest. De normale arbejdstider i driften er mandag og tirsdag kl. 7.00-15.30 onsdag-fredag kl. 7.00-14.30.
Er du vores nye kollega så skynd dig at sende din ansøgning. Ansøgningsfrist 1. februar 2024. Vi ønsker stillingen tiltrådt senest 1. maj 2024. Du er velkommen til at kontakte teamleder Dennis Nielsen på mail dn@arbejdernesbyggeforening.dk hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Din ansøgning og CV sender du til job@arbejdernesbyggeforening.dk
Arbejdernes Byggeforening er en almen boligorganisation med 2.688 lejeboliger i Silkeborg og omegn. Vi er i dag 40 engagerede medarbejdere, fordelt på ejendomsdrift i 3 områder og administration. Vi søger en områdeleder til driftsområde 3, som består af 8 fastansatte medarbejdere med kontor på Lupinvej. Teamet servicerer 827 boliger beliggende i Alderslyst og nord for Ringvejen.
Læs mere om os på www.arbejdernesbyggeforening.dk
Link til stillingsopslag: https://arbejdernesbyggeforening.dk/media/11384/serviceorienteret-lederprofil-til-driftsomraade-3.pdf
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Arbejdernes Byggeforening Afdeling 16,25,38,41,43,44,45,46,55,59,61, Lupinvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972107