BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Opholdssteder.dk er en organisation, som driver en række opholdssteder og specialtilbud til udsatte børn, unge og voksne. Vores opholdssteder dækker en bred målgruppe med hver deres speciale - herunder tilknytningsforstyrrelse, begyndende personlighedsforstyrrelser, ADHD, adfærdsforstyrrelser, misbrug og kriminalitet. Vi har søgt og fået tilkendt puljemidler på fem af vores opholdssteder til projektet ”Opsporing og håndtering af overgreb på børn og unge med handicap” og søger derfor en engageret projektmedarbejder, som kan hjælpe med at drive projektet på de enkelte lokaliteter.
Om Projektet
Formålet med projektet er at udvikle og optimere vores viden og praksis i lokal kontekst i forhold til opsporing og håndtering af overgreb på børn og unge med handicap anbragt på vores opholdssteder og samtidig bidrage til udvikling af en forbedret praksis til udbredelse på nationalt plan. Projektet er et 3-årigt modningsprojekt, hvor der tages udgangspunkt i en foreløbig beskrevet indsats, og der arbejdes tæt sammen med Social- og boligstyrelsen samt de øvrige projektdeltagere undervejs.
Om stillingen
Som projektmedarbejder/projektleder får du det daglige ansvar for at drive udviklingen i projektet i samarbejde med de lokale projektgrupper, bestående af dygtige faste pædagoger, på de deltagende opholdssteder.
Du skal blandt andet varetage følgende arbejdsopgaver:
- Være med til at udvikle og implementere indsatsen til opsporing og håndtering af overgreb på de enkelte opholdssteder
- Planlægge og styre møder og projektarbejde i de enkelte projektgrupper
- Sørge for kommunikation og vidensdeling omkring projektet til hele organisationen
- Deltage i møder, læringsdage og workshops med Social- og boligstyrelsen
Vi ser gerne, at du:
- har en relevant uddannelse som f.eks. psykolog, socialrådgiver eller lignende.
- har erfaring med eller viden om udsatte unge og/eller anbringelsesområdet.
- har erfaring med projektarbejde og gerne projektledelse og kan drive et projekt fra opstart til implementering.
- har administrative kompetencer og flair for kommunikation og formidling.
- har gode samarbejdsevner og kan samarbejde på tværs af fagligheder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job, hvor du arbejder sammen med engagerede kollegaer og med god sparring fra ledelsen.
- En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor der er god mulighed for selv at planlægge og præge din arbejdsdag.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, dialog og samarbejde.
Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattest.
Arbejdsplads i Funder ved Silkeborg, men med kørsel til de enkelte opholdssteder. Kørekort og bil er derfor et krav.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte projektleder Christine Møller på mail christine@aktivweekend.dk eller telefon 24986038.
CV, ansøgning m.m. mailes ligeledes til Christine Møller på mail christine@aktivweekend.dk
Vi indkalder løbende relevante ansøgere til samtale, og ansættelse vil ske hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet. Såfremt du ikke har modtaget tilbagemelding om indkaldelse til samtale senest den 15/02-2024, er stillingen besat til anden side.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Opholdssteder.dk ApS, Funder Bygade, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971478