På Ananda Yogaskolen i Silkeborg er der plads til alle

Foto: Privat. Hos Ananda Yogaskolen tilbyder de mange forskellige hold - uanset om du er nybegynder, let-øvet eller øvet.
Profilbillede
dato

I Silkeborg kan man finde Ananda Yogaskolen, hvor Hanne Juelsgaard Sørensen på sit 21. år underviser som yogalærer. I denne artikel får du et indblik i historien bag yogaskolen, og hvad de kan tilbyde for dig.

Året hed 2015 da Ananda Yogaskolen i Silkeborg så dagens lys for første gang. Hanne Juelsgaard Sørensen havde længe drømt om at drive hendes egen yogaskole, og ganske pludseligt opstod muligheden.

“Ananda Yogaskolen i Silkeborg blev en realitet efter flere års drøm om selv at stå i spidsen for en yogaskole. Jeg havde gennem mange år undervist under aftenskole, og været en del af et underviser-fællesskab i Silkeborg. Forskellige omstændigheder gjorde, at der i 2015 blev der mulighed for, at jeg selv kunne sætte nogle værdier for en yogaskole. Hermed blev Ananda Yogaskolen en realitet.”

Nu var Hanne blevet leder på Ananda Yogaskolen, og hun var glad for at de andre undervisere bakkede op, da hun tog over. Selvom der har været udskiftning undervejs, så har Hanne i dag et kompetent team af undervisere:

“De undervisere, som jeg tidligere var i underviser fællesskab med, valgte heldigvis at fortsætte med mig som leder. Nogle er dog derefter gået andre veje, og nye er kommet til.”

“Da vi startede var vi syv undervisere. I dag er vi otte. Vi er alle uddannet enten indenfor Iyengar yoga-systemet eller Patanjali yoga - og der undervises kun i disse to retninger på skolen,” fortæller Hanne, der tilføjer, at de udover yogaklasser også tilbyder uddannelser og kurser:

“Vi tilbyder også den Internationalt Certificeret Yogalæreruddannelse i Patanjali yoga, samt et "Årskursus", som er et kursus for alle. Det forløber over et år, og man kan dykke dybere i egen praksis, yogafilosofi og Pranayama  (vejrtrækningsøvelser). Vi tilbyder også et Sensommer-kursus for alle i august, som består af tre dages forkælelse.”

Ananda har tre undervisere, der underviser i Iyengar yoga og fem der underviser i Patanjali yoga. Hanne Henriksen, Celia Mikkelsen og Karin Rasmussen underviser i Iyengar yoga, og Charlotte Rommers, Jane Saltby, Vivi Færch, Kirsten Røddik og Hanne Juelsgaard underviser i Patanjali Yoga.


Lokalerne på Ananda Yogaskolen er smagfuldt indrettet til yoga og med professionelt yogaudstyr – klar til brug og klar til dig (Foto: Ananda Yogaskolen)

Et navn med en helt særlig betydning
Yogaskolens navn bærer en ganske smuk historie bag sig. Hendes ven fra Bangladesh, Anando, har været en utroligt værdifuld ven for Hanne, og hun fortæller, at han altid vil være en del af hende. 

“Navnet ANANDA er hindi og betyder "glæde" eller "lyksaglighed" - en helt bestemt tilstand af lykke. Anando er navnet på en af mine mest betydningsfulde venner, som voksede op i Bangladesh,” fortæller Hanne, og fortsætter:

“Der går nogen gange lang tid mellem vi ses; men Anando er altid med mig i mit hjerte – og nu også i min yoga. Dog har jeg valgt at bruge den feminine udgave af navnet.”

Yogaskolen Ananda tager hensyn til alle
Yoga har været en del af menneskeheden i tusindvis af år, og er designet til at skabe harmoni i krop og sind. Der er mange fordele ved at praktisere yoga, både fysiske og mentale - og derfor tilbyder Yogaskolen Ananda yoga for alle målgrupper og niveauer:

“Vi tilbyder ugentlige yogaklasser for alle under aftenskolen; almene klasser på begynder-niveau, let-øvede, øvede og klasser for meget øvede, samt yogalærere. Deruodver har vi hensynstagende klasser for personer med stress, dårlig nakke, knæ og ryg, blide yogasklasser på meget små hold, klasser for seniorer, klasser kun for mænd og blide yogaklasser og Pranayama.”

“Indimellem tilbydes der også yoga for personer med sclerose. Typisk har vi tre "sæsoner" på et år. Efterår fra august/september til jul, forår fra nytår til april/maj og sommer fra maj - juni. Vi holder lukket i juli og følger skolernes ferieplan.”

I samarbejde med Aftenskolen Magnum Opus udbyder Ananda deres almindelige hold. Aftenskolen Magnum Opus fokuserer på at formidle oplevelser og undervisning, der øger den enkeltes livsglæde og bidrager til personlig og faglig udvikling.

“Derudover lægger Magnum Opus vægt på dybdegående læring, personlig udvikling, refleksion og fællesskaber, der forpligter. Visioner som også er vigtige for os på Ananda Yogaskolen.”

Mindst én gang i måneden er der også mulighed for at deltage yogaskolens "Yogaforkælelser", som er tre timers ren forkælelse med forskellige indhold og på forskellige niveauer. Men Ananda har meget mere på paletten:

“Flere gange årligt afholdes der workshops med internationale gæstelærere. I år vil det være muligt at opleve workshops med Ali Dashti fra Indien, Garth Mclean fra USA og Eyal Shifroni fra Israel.”


På Ananda Yogaskolen er der plads til fordybelse, personlig udvikling, refleksion i et forpligtende fællesskab. (Foto: Ananda Yogaskolen)

Trygheden, fordybelsen og fagligheden er i top
Ananda Yogaskolens målsætning er at tilbyde yoga i dejlige og trygge rammer, hvor alle er velkomne og fagligheden er i højsæde. Derfor håber Hanne, at man kan mærke at hun og de andre undervisere på Ananda Yogaskolen har skabt et sted, hvor folk føler dette

“Jeg håber, at man føler sig tryg i vores lokaler og i vores hænder. Her er der plads til fordybelse, personlig udvikling, refleksion i et forpligtende fællesskab. Der er højt til loftet og altid te på kanden. Man er altid velkommen til at hænge lidt ud i køkkenet både før og efter træningen.”

Skulle man være forhindret i at deltage på det hold, man "går på", så er man altid velkommen til at komme på et af de andre hold - også hos en af de andre undervisere på yogaskolen.

Alle undervisere på Ananda Yogaskolen har mindst 2 års certificeret yogalærer-uddannelse og har selv praktiseret yoga i minimum 8 år, og nogle har endda praktiseret det i endnu længere tid.

"Jeg håber også, at man kan fornemme, at alle har en høj faglighed, elsker at undervise og sætter en ære i at tilbyde undervisning på højt niveau med åbenhed, respekt og hensyn til den enkelte. Alle undervisere deltager i kurser og workshops flere gange om året for at dygtiggøre sig. Og alle deltager i ugentlige klasser med en underviser uddannet på et højere niveau en dem selv,” lyder det fra Hanne.

Budskabet er fra Hanne Juelsgaard og Ananda Yogaskolen er i hvert fald ganske simpelt: “Sluk mobilen. Nyd stilheden. Vær koncentreret. FIND RO.”

Mød Hanne Juelsgaard Sørensen og resten af underviserne på yogaskolens adresse, Vestergade 33 D, 8600 Silkeborg.

Du har mulighed for at læse meget mere om Ananda Yogaskolen i Silkeborg på deres Facebookside eller hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Ananda Yogaskolen

Seneste på facebook