BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være den voksne, som møder børnene i- og efter skoletid, og skabe den gode fritid? Så er det lige dig, vi har brug for.
I Balleskolens klub har vi en ledig, fast stilling som pædagog, med start fra 1. august 2023. Stillingen er på 32 timer.
I Balleskolens klub arbejder 3 voksne med at skabe den gode fritid for vores børn på mellemtrinnet.
Vi ønsker os en kollega, som er imødekommende, har en anerkendende tilgang til både børn og voksne, som har godt humør og indre ro, og som kan være en tryg voksen for børnene. Vi glæder os til at høre om dine særlige talenter og interesser, som kan folde sig ud i en klub.
Du skal have lyst til at udvikle og tænke nye tanker i forhold til de tilbud, som nutidens børn ønsker sig af en klub. I kommende skoleår, skal vi nemlig i gang med et udviklingsarbejde i vores klub, i samarbejde med børnene, forældrene, bestyrelsen og ledelsen på Balleskolen.
Vi forventer, som udgangspunkt, at du har en pædagoguddannelse, men vi er åbne for anden baggrund, hvis den er relevant i forhold til opgaverne.
Din arbejdsdag vil være fra kl. 11.30 - 16.30 fire dage om ugen. En dag om ugen vil du være med i den hele skoldag på en årgang på mellemtrinnet.
En typisk dag på Balleskolen starter for dig kl. 11.30 med pausevagt på mellemtrinnet. Her står du for aktivitetsopgaver sammen med de to andre klubpædagoger. Vi har fokus på at skabe den gode og aktive pause for alle vores elever på mellemtrinnet.
Over middag vil du deltage i undervisningen på mellemtrinnet, og du skal kunne håndtere konflikter mellem børnene, tage kontakt til forældre samt bidrage med godt trivselsarbejde på mellemtrinnet. At være klubpædagog på Balleskolen betyder, at man også er med i skoledelen og deltager aktivt ind i undervisningsdelen og har lyst til dette.
Læs mere om princippet bag vores klub her: Information om klubben på Balleskolen
Læs mere om Balleskolen på www.balleskolen.silkeborg.dk og om Silkeborg Kommunes visioner på børne- og ungeområdet på http://silkeborgkommune.dk/Borger/Boern-unge-og-familie/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte mellemtrinsleder Vibeke Brokholm Rod på tlf. 50 94 80 81.
Ansøgningsfrist torsdag 15. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 21. juni 2023 i tidsrummet kl. 14.00 - 16.30.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Balle Kirkevej 120, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-i-balleskolens-klub/vuphds/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837742