BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sølystskolen er en skole med lyst til udvikling beliggende i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt ved byens søer og kulturelle tilbud. Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.) og udskoling (6. – 9. årgang) med idrætsklasser fra 7. til 9. årgang. Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og en specialklasserække for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 725 elever på skolen med forskellige forudsætninger, men alle med lyst til at blive så dygtige som muligt.
Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse.
Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene. Vi vil fortsætte arbejdet med et højt fagligt ambitionsniveau, samtidig med at vi i fællesskab vil lave en fokuseret indsats omkring elevadfærd og dannelse.
Vi søger dig, som er en dygtig og udviklingsorienteret medarbejder, aktiv og engageret og som kan se dig selv på Sølystskolen - med høje ambitioner og et mangfoldigt elevgrundlag. Vi har fokus på relationer og trivsel. Vi har brug for dit bidrag til spændende opgaver primært i indskolingen i skoledelen og i vores SFO 0.-3. årgang.
På Sølystskolen tager vi i arbejdet med børnene udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Vores fokus ligger på muligheder og den udvikling, vi gerne vil opnå. Vi er optagede af det, der lykkes, og vi er opmærksomme på, hvordan vi italesætter tingene.
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:
- Har arbejdet med AKT i skole og SFO og ved hvad det vil sige, at indgå i et tæt samarbejde med både lærere og pædagogere omkring det enkelte barn eller gruppe af børn
- Gode relationelle kompetencer og lyst til at engagere sig i børnenes liv og hverdag
- Kendskab til og erfaring med aldersgruppen (0.-3. årgang) og skole-hjem-samarbejde omkring dem
- Iderigdom, gå-på-mod og evner til at planlægge, gennemføre og evaluere relevante pædagogiske aktiviteter
- Evne til som en stabil voksen at kunne give tydelige signaler på en rummelig og anerkendende måde
- Fleksibel og gode samarbejdsevner og lyst til at skabe struktur og overblik i børnenes hverdag
Vi vægter, at du kommer på arbejde med et smil og godt humør. Du er robust og hviler i dig selv og kan være opsøgende og udviklingsorienteret i dit pædagogiske virke.
Der er god støtte og sparring i et team-orienteret samarbejde, hvor udvikling og anerkendende pædagogik er i højsædet.
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at se din ansøgning og byde dig velkommen på en spændende arbejdsplads på Sølystskolen.
Der holdes løbende samtaler så tøv ikke med at søge stillingen.
- Så skynd dig at søge stillingen. Der er tale om en fast stilling på 34-35 timer, med arbejdsopgaver både i skoledelen og i skolens fritidstilbud.
Tiltrædelse pr. 1. august 2024.
Læs mere om os på skolens hjemmeside soelystskolen.aula.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Vammen på tlf. 2253 1538.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Gran Allé 20, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059123