Pædagog søges til Dybkær Specialskole - Arbejd med børn med særlige behov i naturskønne omgivelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog der har lyst til at arbejde med de dejligste børn med særlige behov ? 

Dybkær Specialskole er Silkeborg Kommunes undervisnings- og fritidstilbud til børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen modtager elever fra Silkeborg og de omkringliggende kommuner, og i skoleåret 2024/25 går der i alt 130 elever på skolen.

Dybkær Specialskole søger en pædagog til en fast stilling til vores indskolingsafdeling med start den 1. oktober 2024.

Pædagogisk grundlag
”Det er Dybkær Specialskoles centrale opgave at være med til at styrke og udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt. Dybkær Specialskole skal udgøre en pædagogisk ramme om elevernes dannelse og uddannelse, så hver enkelt elev i skolens hverdag oplever livsduelighed som menneske og samfundsborger. Når en elev går på skolen, kan han/hun forvente at blive mødt med anerkendelse og respekt. Eleven inddrages naturligt i fællesskaber og møder en tryg og struktureret hverdag. Lærere og pædagoger udformer og tilrettelægger i samarbejde en meningsfuld hverdag for eleven, ud fra den-nes forudsætninger og behov. 
Det tætte tværfaglige samarbejde mellem pædagoger, lærere, medhjælpere og øvrigt personale, er med til at sikre de bedste vilkår for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Der foregår således læring på forskellige niveauer og i forskellige situationer gennem hele elevens dag”.

Skolens elever kendetegnes ved deres behov for vidtgående specialundervisnings - og fritidstilbud. Elevernes indlæringsvanskeligheder har overordnet generel karakter, og en stor del af børnene har komplekse handicaps, som bl.a. forudsætter forståelse for brug af fx alternative kommunikationsstrategier.

På skolen er vi særligt stolte af at vi bruger naturen som læringsrum og har i år fejret 25-års jubilæum med ”Skolen i naturen”. Derudover arbejder vi med afsæt i neuroaffektiv afstemning og alle nye medarbejdere bliver opkvalificeret i den neuropædagogiske tilgang.


Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk og travl arbejdsplads under udvikling 
  • Gode, engagerede kolleger 
  • Et veludviklet tværfagligt samarbejde 
  • Arbejde med en forskningsbaseret viden om, hvordan der skabes udvikling og læring for særligt udsatte elever. Dette baserer sig primært på en neuroaffektiv tilgang.
  • Et job med mulighed for personlig udvikling samt udvikling af dine faglige kompetencer.
  • Faglig sparring og supervision i samarbejde med den øvrige personalegruppe i inklusionscenteret.


Din profil: 

  • Har erfaring med specialpædagogisk arbejde.
  • Evner at reflektere over egen og andres praksis og viljen til at dele dette. 
  • Brænder for at arbejde med børn og unge med særlige behov, hvor udgangspunktet er at børnene gør det bedste de kan. 
  • Lyst og evne til at omsætte egen viden og ressourcer til praktisk omsorg, nærværende samvær samt målrettet aktivitet. 
  • Har lyst og evner til at undervise i et tværfagligt team.
  • Tydelig i din kommunikation og er struktureret med et godt overblik.
  • Erfaring med – eller lyst til at tilegne dig viden om - alternative kommunikationsformer (bl.a. IKT-baserede kommunikationshjælpemidler, Tegn-til-tale, PODD, PSAS, billedkommunikation).
  • Kan varetage personlig pleje af børn og unge med vidtgående handicaps.


Vi vil gerne, at du skriver en motiveret ansøgning, hvor du tilkendegiver, hvorfor du ønsker at arbejde med vores målgruppen, og hvad du kan bidrage med af faglige og personlige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der henvises i øvrigt til skolens hjemmeside: https://dybkaerspecialskole.aula.dk/

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte pædagogisk leder Ralf Andersen på tlf.  3045 6457.

Ansøgningsfrist: Søndag den 25/8 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 29. august 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Arendalsvej 273, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook