Pædagog til Balle Børnehus vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Balle Børnehus søger en pædagog til en fast stilling på 30-37 timer i vores vuggestue pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter. 

Balle Børnehus er en del af Daginstitutionen Skovgården, som består af: 

  • Dalhaven
  • Balle Natur Børnehus
  • Balle Børnehus
  • Børnehuset Birksvej

I Skovgården samarbejder vi på medarbejder niveau og har 2-3 fælles personalemøder om året samt en pædagogisk dag/weekend. Vi er en stor samlet medarbejdergruppe på ca. 95 ansatte.

Balle Børnehus er en integreret daginstitution, som er beliggende på Balle Torv i den nordlige del af Silkeborg tæt på grønne områder. Vi er normeret til 33 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. Vuggestuen og børnehaven er fysisk placeret i hvert sit hus med legepladser, der grænser op til hinanden. Vi prioriterer sparring, refleksion og vidensdeling på tværs af stuer, da vi oplever, det beriger og giver os nye og flere perspektiver på vores pædagogisk praksis. 

Som nyansat pædagog i vuggestuen bliver du tilknyttet Rødderstuen hvor der er 11 vuggestuebørn. Vi ønsker at være en vuggestue med fokus på det gode samarbejde og sparring på tværs af stuerne og derfor skal man også være indstillet på at vi hjælper hinanden på tværs, når der er behov for det. 

I dagligdagen arbejder vi ud fra værdierne i den styrkede pædagogiske læreplan med en forventning om at alle bidrager til fællesskabet. 

 Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet pædagog
  • Vægter din faglighed højt og er god til at sætte den i spil
  • Trives i vuggestue, er en tydelig voksen og viser glæde og energi i samspillet med børnene
  • Har en nysgerrig, reflekterende og anerkendende tilgang til børn, kollegaer, forældre og dig selv som pædagog
  • Arbejder aktivt for en rummelig og inkluderende børnekultur
  • Har evnen til at omsætte pædagogiske læringsmål til aktiviteter med en legende tilgang
  • Er initiativrig og kan være fleksibel, også i samarbejdet med dine kollegaer
  • Prioriterer og ser værdien i et tæt forældresamarbejde, som er præget af gensidig tillid, respekt og åbenhed
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Bruger skriftlighed og IT ved udarbejdelse af handleplaner, dokumentation m.v.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med: 

  • En arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber
  • En hverdag, hvor man som voksen har frihed til at agere og udvikle indenfor rammen og dermed sætte sit præg på den pædagogiske dagsorden
  • Faste stuemøder ca. hver 3. uge
  • En dynamisk arbejdsplads med en positiv, sund og reflekterende tilgang til forandringer
  • Et højt fagligt miljø, hvor vi vægter pædagogiske diskussioner og udvikling højt
  • En dejlig arbejdsplads med engagerede kollegaer, en rar omgangstone og med et fokus på det gode arbejdsmiljø

Grib chancen for at tage en stilling i et hus med høj faglighed og fokus på at skabe udvikling for børnene.  

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Theresa Steinmeier på tlf. 29 64 54 63.
 
Ansøgningsfrist mandag 18. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 22. marts 2024 fra kl. 8.00.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Balle Torv 4, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook