Pædagog til enkeltmandsprojekt på Solbo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret pædagog til en fast stilling i vores enkeltmandsprojekt. Stillingen er på 32 til 37 timer ugentligt. Der vil være skiftende arbejdstider med både morgen- og aftenvagter, samt vagter hver anden weekend.

Kort om Solbo:

Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varig nedsat funktionsevne. Solbo består af en nyopført, fleksibel døgnafdeling fra 2019 med 12 pladser, og mulighed for opdeling i mindre grupper, samt en nyrenoveret aflastningsafdeling med 10 pladser. Solbo råder over et fuldt udbygget snoezelhus og en stor legeplads med direkte adgang til storslået natur. Målgruppen i døgnafdelingen spænder bredt fra børn med multiple funktionsnedsættelser til børn med og unge med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD. 

Enkeltmandsprojektet:
Den ledige stilling er forankret i enkeltmandsprojektet ved en ung pige med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvor man sammen med en mindre gruppe medarbejdere udgør teamet omkring pigen. Pigen bor i sin egen lejlighed skærmet fra de mange stimuli fra børn og unge på Solbo. Teamet arbejder udviklingsorienteret med at give den unge pige en dagsform præget af genkendelige rutiner med gåture i jogger i skoven, køreture i bus og små aktiviteter såsom tegne, dukkeleg, puslespil m.m. Der arbejdes pædagogisk og systematisk med at nedbringe udadreagerende adfærd, bl.a. via registrering, læring, debriefing, sparring, supervision mm. Der er tilknyttet en Backup medarbejder i enkeltmandsprojektet og denne medarbejder hjælper med alle de praktiske opgaver i løbet af dagen fx klargøring af mad, rengøring i lejligheden m.m. Den ledige stilling består af skiftevis at være den primære omsorgsperson og være Backup.

Intro og opstart:

Alle nye kolleger indgår i mentorordning og grundigt undervisningsforløb som en del af introduktionsforløbet på Solbo. Forløbet indeholder bl.a. konflikthåndteringskursus, medicinhåndteringskursus, oplæring i forflytning og håndtering af hjælpemidler, indføring i Solbos værdigrundlag, voksenansvarsloven og intro til KRAP-tilgangen. Vi planlægger med introvagter ved opstart af nye medarbejdere.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • En relevant pædagogisk uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Erfaring med arbejde med arbejde indenfor ASF-området
  • Kendskab til at arbejde med KRAP-metoden og Low Arousal-tilgangen
  • Evne til at skabe struktur og genkendelighed i miljøet
  • Empatisk og forstående tilgang til børn og unge med særlige behov
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kreativitet i udviklingen af pædagogiske aktiviteter og tiltag
  • Har lyst til at arbejde 1:1 i enkeltmandsprojektet

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en dedikeret og fagligt kompetent team
  • Mulighed for faglig udvikling og kurser indenfor ASF området
  • Et positivt arbejdsmiljø, hvor der vægtes refleksion og erfaringsudveksling
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse og individuelle kvalifikationer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring 

Hvis du ønsker at blive en del af vores team og arbejde med at skabe en meningsfuld hverdag i enkeltmandsprojektet, så send din ansøgning og CV. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Læs mere om Solbo på vores hjemmeside:  solbo.silkeborg.dk 

Se mere om hverdagslivet på Solbo i filmen her, hvor en række medarbejdere fortæller om deres oplevelser og erfaringer. 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Poul Svejstrup på tlf. 24 80 49 36. 
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Dybdalsvej 13, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook