BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til ansættelse pr. 1. maj 2024 eller evt. tidligere søger vi en dygtig pædagog på 30 timer gerne med interesse for børn med særlige behov eller flersprogsområdet.
Skægkærskolen er en folkeskole umiddelbart nord for Silkeborg beliggende i Skægkær. Vi holder grundskole fra 0.-9.klasse for omkring 350 børn og har dertil modtagelsesklasser og et inklusionscenter.
Vi har et attraktivt fritidstilbud med mulighed for mange forskellige aktiviteter, heriblandt rigtig gode udeområder, der flittigt benyttes, nyt bålhus, krearum, hal, gymnstiksal mv. Vi har stor tilslutning til både sfo (0.-3.kl.) og fritidsklub (4.-6. kl.). Vores fritidstilbud har gode traditioner med f.eks. sæbekasseløb og sommerlejr samt et godt øje for nye muligheder. Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde mellem fritid og undervisning og bl.a. en fast lektion på skemaet med social-læring/konstruktiv konflikthåndtering, som klassepædagogen står for og ugentlige krydsmøder for lærere og pædagoger omkring årgangene.
Din primære opgave er at være i SFO for børnene fra 0.kl. - 3. kl., og så vil du komme til at understøtte undervisning i samarbejde med teamet omkring årgangen. I kommende skoleår vil du blive klassepædagog på en årgang.
Vi er meget åbne overfor dine kompetencer. Om du brænder mest for udeliv, cykelværksted, bevægelse eller musik er ikke afgørende. Men du skal være optaget af din profession og mestre de gode relationer til børnene, deres forældre og dine kollegaer.
På hele skolen er vores værdigrundlag en levende del af skolens liv. Vi arbejder med livsduelighed som øverste mål- og tænker dette som stående på to ben: Fællesskab og Faglighed. En vægtning af både dannelse og uddannelse.
Personalemæssigt er vi kendetegnet ved et rigtig godt fællesskab og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten. Arbejdet og samværet er kendetegnet af såvel seriøsitet som humor.
Vi sætter stor pris på tæt forældresamarbejde i hele skolen, og vi oplever både stort engagement og tilfredshed.
Vi tillægger det stor værdi, at du har lyst til og mod på at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Skov Bohøj på tlf. 8970 2601 el. 2216 1745 eller skoleleder Peter Mortensen på tlf. 8970 2600 el. 2170 4815. Der vil også være mulighed for rundvisning på skolen.
Ansøgningsfrist fredag 8. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 13. marts 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Sindingvej 15, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992132