Pædagog til Sølystskolen med mulighed for AKT/ idræt/ udeliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, som er en dygtig og udviklingsorienteret medarbejder, er aktiv og engageret og som kan se dig selv på Sølystskolen - med høje ambitioner og et mangfoldigt elevgrundlag. Vi har fokus på relationer og trivsel. Vi har brug for dit bidrag til spændende opgaver primært i indskolingen i skoledelen (som 2. voksen tilknyttet en klasse som kontaktpædagog) og i vores SFO 0.-3. årgang.

Sølystskolen er en skole med lyst til udvikling beliggende i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt ved byens søer og kulturelle tilbud. Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.) og udskoling (6. – 9. årgang) med idrætsklasser fra 7. til 9. årgang. Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og en specialklasserække for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 700 elever på skolen med forskellige forudsætninger, men alle med lyst til at blive så dygtige som muligt.

Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse.

Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene. Vi vil fortsætte arbejdet med et højt fagligt ambitionsniveau, samtidig med at vi i fællesskab vil lave en fokuseret indsats omkring elevadfærd og dannelse.   

På Sølystskolen tager vi i arbejdet med børnene udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Vores fokus ligger på muligheder og den udvikling, vi gerne vil opnå. Vi er optagede af det, der lykkes, og vi er opmærksomme på, hvordan vi italesætter tingene. 

Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:

  • Har du kompetencer inden for idræt eller outdoor og/ eller kendskab til og erfaring med AKT vil vi gerne sammensætte dine opgaver herefter.
  • Kendskab til og erfaring med aldersgruppen (0.-3. årgang) og skole-hjem-samarbejde omkring dem.
  • Iderigdom, gå-på-mod og evner til at planlægge, gennemføre og evaluere relevante pædagogiske aktiviteter.
  • Evne til som en stabil voksen at kunne give tydelige signaler på en rummelig og anerkendende måde. 
  • Fleksibel og gode samarbejdsevner og lyst til at skabe struktur og overblik i børnenes hverdag.
  • Gode relationelle kompetencer og lyst til at engagere sig i børnenes liv og hverdag.

Vi vægter, at du kommer på arbejde med et smil og godt humør. Du er robust og hviler i dig selv og kan være opsøgende og udviklingsorienteret i dit pædagogiske virke. 

Der er god støtte og sparring i et team-orienteret samarbejde, hvor udvikling og anerkendende pædagogik er i højsædet.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at se din ansøgning og byde dig velkommen på en spændende arbejdsplads på Sølystskolen.

Vi forventer afholdelse af samtaler i juni måned

  • Så skynd dig at søge stillingen. Der er tale om en fast stilling på 34-35 timer, med arbejdsopgaver både i skoledelen og i skolens fritidstilbud. 

Tiltrædelse pr. 1. august 20/23

Læs mere om os på skolens hjemmeside soelystskolen.aula.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Ørum Jensen på tlf. 2856 3384.

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Gran Allé 20, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-til-solystskolen-med-mulighed-for-akt-idraet-udeliv/nib94i/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook