BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til barselsvikariat søges pr. 1. august 2023 til Daginstitutionen Buskelund.
Det er ikke kun lokalområdets børn der bliver flere, vi har også pædagoger der ”vækster” og skal på barsel. Vi søger derfor en barselsvikar i Højens vuggestue pr. 1. august 2023 eller efter aftale. Stillingen løber til sidst i 2024, og har meget gode muligheder for fastansættelse.
Har du lyst til at være vores nye kollega i en stor vuggestuegruppe med op til 22 skønne børn, og samarbejde tæt i hverdagen med stuens tre øvrige pædagoger samt to dygtige medhjælpere, så er det dig vi søger.
Der sker rigtigt meget spændende i Daginstitutionen Buskelund, som ligger i det nordvestlige område i Silkeborg – et område med betydelig vækst. Vi har i 2022 åbnet anden afdeling i Højgården, og er i fuld gang med at forberede udvidelsen af Gården i 2024-25, der får øget kapacitet med omkring 100 børn.
Vi er i gang med en meget spændende udvikling omhandlende strukturering og kvalificering af det pædagogiske miljø, i alle vores børnehuse. Dette indebærer bl.a. ugeplaner, visuel guidning, neuropsykologiske udviklingslege samt et fokus på at arbejde med små børnegrupper. Vi deltager desuden i pilotprojektet om ”Stærke lokale børnefællesskaber – alle skal med” i Silkeborg kommune, sammen med tre andre daginstitutioner.
Hvad kendetegner Daginstitutionen Buskelund
- De dejligste børn, der elsker leg, grin og knus fra de voksne.
- De dygtigste medarbejdere – og et fokus på høj pædagogisk kvalitet. Vi har plads til at udvikle vores faglighed, og vi supplerer hinandens kompetencer.
- Forældre der er aktive og engagerede, som er vores vigtigste samarbejdspartnere.
- 4 børnehuse i gåafstand, der bidrager til et tæt samarbejde og et ”fælles vi”.
- Selvstyrende teams med en høj grad af medinddragelse og indflydelse.
- Ugentlig tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde.
- Et godt arbejdsmiljø, som alle bidrager til at opretholde.
- En arbejdsplads i en super spændende udvikling, og en fantastisk blanding af både erfarne og nyuddannede pædagoger.
- Fokus på faglighed, samarbejde – og sociale arrangementer med gode grin og kollegahygge.
Grundlaget for arbejdet i Daginstitutionen Buskelund er overordnet at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv gennem et anerkendende og inkluderende miljø. Vi anerkender forskningsbaseret viden om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og læner os op ad dette i vores tilgang og metodebrug.
Læs gerne om vores pædagogiske grundlag kvalificeret selvbestemmelse på vores hjemmeside https://buskelund.silkeborg.dk/
Vi har sammen defineret vores kerneopgave:
Vi skaber sammen med børnene en hverdag, der understøtter lyst til at lege og lære, samt mod og evne til at være aktive deltagere i fællesskaber.
Vi arbejder i årgangsteam (0-3 år og 3-6 år). Børn og voksne er tilknyttet en gruppe som base, men vi ser vores hus som fælles for både børn og voksne, og vi samarbejder på tværs af husene gennem aktiviteter, traditioner og fælles personalemøder.
Daginstitutionen Buskelund har et samarbejde med Buskelundskolen. Det betyder, at vi har en pædagogisk platform med fælles arbejdsredskaber/værktøjer, for dagtilbud og skole 0-16 år.
Vi søger en pædagog der:
- Har lyst til at samarbejde med dygtige og kompetente kolleger, der vægter faglighed og pædagogisk udvikling – og tør sige højt når det er svært
- Kan iagttage, beskrive og dokumentere læring og trivsel mundtlig og skriftlig, ud fra en ajour faglig viden om børns normaludvikling 0-6 år
- Arbejder positivt og struktureret ind i arbejdsfællesskaber omkring læringsmiljøer og de styrkede læreplaner, og sætter sin faglighed i spil
- Har en nærværende og udforskende tilgang og er nysgerrig på børns intentioner
- Kan indgå konstruktivt og fagligt i teamsamarbejde, og se teamets interesser før sine egne
- Ser forældrene som vigtigste samarbejdspartnere og inddrager dem aktivt i barnets hverdag
- Er velforberedt og bidrager til p-møder, tværfagligt samarbejde, personaledage mv.
- Er åben for og interesseret i at arbejde i hele institutionen
- Er fleksibel i forhold til arbejdet og arbejdstider både i hverdagen og i feriepasning
- Er nyuddannet – eller har et par år tilbage på arbejdsmarkedet – eller noget midt i mellem
Daginstitutionen Buskelund er en af 14 daginstitutioner beliggende i det nordvestlige Silkeborg. I alt er vi ca. 75 medarbejdere, fordelt på fire børnehuse.
- Højen er en integreret institution med ca. 80 børnehavebørn og ca. 58 vuggestuebørn
- Gården er en integreret institution med 15 vuggestuebørn og ca. 35 børnehavebørn – udbygning påbegyndes i løbet af 2023
- Eventyrhuset er en børnehave med ca. 60 børnehavebørn
- Højgården med plads til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Unni Eriksen på tlf. 2332 3702 eller institutionsleder Henriette Bak Nielsen på tlf. 2283 5747.
Ansøgningsfrist søndag 25. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 28. juni 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Buskelundhøjen 93, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-barselsvikariat-til-hojens-vuggestue/jf6nb3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847753