Pædagoger søges til dynamisk udeskole på Virklund Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Virklund Skole søger to pædagoger med start 1. august 2024.

På Virklund Skole tilbyder vi en dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam. Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.

Vi benytter dagligt de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag med bevægelsesbånd midt på dagen og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med det kommunale indsatsområde omkring mellemformer og at give flere og bedre deltagelsesmuligheder til alle børn. Dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår ligesom vi har fokus på at arbejde mere med kreativitet i hele barnets dag. Endvidere tager vi hul på vores 3. år som MOT-skole. 

Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed i både fritids- og undervisningsdel. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 500 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tre-sporet. Blandt andet derfor har vi brug for at opjustere vores medarbejdergruppe. Vores fritidsdel er velbesøgt. Ca. 230 er tilmeldt SFO og ca. 120 er tilmeldt KLUB.

På Virklund Skole eksisterer et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.

Vi har brug forengagerede og professionelle nye kollegaer, som med høj faglighed og gode idéer, kan være med til at øge kvaliteten yderligere i vores velfungerende SFO. Virklund Skole er en udeskole, og det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv byde autentisk ind i de pædagogiske tiltag både inde og ude – både i fritids- og undervisningsdelen.

Du skal have en naturlig lyst til arbejde med børn i indskolingen, og være drevet af at skabe et aktivt og pulserende fritidstilbud for børnene. Du skal være i stand til at kunne forholde dig reflekteret til både egen og dine kollegaers praksis – samt byde fagligt ind i det professionelle læringsfællesskab. 

Vi forventer, at du er en tydelig og robust voksen, der kan være en imødekommende sparringspartner for forældre. 

Vi søger pr. 1. august 2024:

  •  To x pædagog til SFO på 33 timer (fast stilling)

Du skal besidde en stærk faglighed og have gode relationskompetencer. Du vil indgå i et erfarent team omkring 0. årgang – både i fritidsdel og med timer som 2. voksen i undervisningsdelen. Dette skoleår vil vi gerne have arbejdstiden til 35 timer, da der tilknyttes flere opgaver i undervisningen. Din primære arbejdstid vil dog være i SFO og vil kunne placeres i tidsrummet kl. 07.00-17.00. 

Du må meget gerne have erfaring med mellemformer eller andre understøttende tiltag i både undervisnings- og fritidsdel. 

Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: https://virklund.aula.dk/ 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vibeke Gaden på tlf. 2491 2442. 
 
Ansøgningsfrist torsdag 20. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 25. juni 2024 fra kl. 14.00. 

Kandidater til samtale kontaktes fredag 21. juni2024. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059113

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook