"Pædagogisk leder søges til dynamisk skole med fokus på inklusion og samarbejde"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Hvinningdalskolen søger vi en ny pædagogisk leder til skolens mellemtrin og overbygning. 

Hvinningdalskolen har cirka 600 elever fordelt på 2 – 3 spor på alle klassetrin fra 0. – 9. årgang.

Vi har også et inklusionscenter med 45 elever, hvor de fleste befinder sig på Ulvedal, som ligger cirka 1 kilometer fra hovedskolen.

Der er cirka 85 medarbejdere på Hvinningdalskolen, og vores nye pædagogiske leder skal være nærmeste leder for cirka 25 af dem.

Hvinningdalskolen ligger centralt placeret midt i et stort lokalområde med gode foreninger, mange ressourcer og med stor opbakning til den lokale folkeskole. Som skole vil vi kendes på, at vi inviterer til samarbejde, og at vi handler på de udfordringer og særlige opgaver, som vi møder – derfor skal vores nye kollega være indstillet på, at (forældre)samarbejde, medarbejderudvikling og bestræbelserne på at give alle gode betingelser for at lykkes, er en stor del af dagligdagen.

Den pædagogiske leder forventes ligeledes at engagere sig i de elevforløb, hvor ledelsesopmærksomhed er påkrævet.

Til stillingen hører også opgaver med administrativ karakter, så kendskab til TRIO, skemalægning eller lignende opgaver vil være en klar fordel.

Vi er ambitiøse på elevernes vegne. Både i forhold til deres faglighed og i arbejdet med at sikre en god skoledag for alle, hvor læring og trivsel går hånd i hånd. De ambitioner skal en ny pædagogisk leder være med til at understøtte.

Vi arbejder lige nu på skolens nye værdigrundlag, hvor vi er langt i en involverende proces, hvor både elever, forældre og medarbejdere har budt konstruktivt ind. 

Vi prioriterer, at værdigrundlaget betyder noget i den pædagogiske praksis, så derfor kommer ledelse og medarbejdere til at arbejde for og med, at værdigrundlaget kan være et aktivt fundament for hele Hvinningdalskolen.

Vi har i de seneste år skruet op for vejledningsressourcer blandt medarbejderne, og disse dygtige medarbejdere indgår i et tæt samarbejde med ledelsesteamet.

Ledelsesteamet: 

Du vil indgå i et engageret ledelsesteam på fire, hvor vi sammen arbejder målrettet med at udvikle den bedste skole for elever og den bedste arbejdsplads for medarbejdere. Vi vil det tætte, tillidsfulde og forpligtende professionelle samarbejde, og vi gør vores bedste for hele tiden at udvikle og vedligeholde et læringsrum for alle med fokus på både faglighed og trivsel.

Vi arbejder på at være et tillidsfuldt og professionelt team, hvor der både er plads til forskellighed, mod til at tage fat i store temaer og en tydelig opbakning, hvor vi sammen spiller hinanden gode.

Opgaver til en ny pædagogisk leder:

  • Pædagogisk ledelse 4. – 9. klasse med fokus på både elever og medarbejdere
  • Tovholder på administrative opgaver som skemalægning, TRIO eller lignende tværgående opgaver – dette aftales naturligvis nærmere med den rette ansøger

Som pædagogisk leder ønsker vi en person med:

  • En anerkendende tilgang til børn og voksne
  • Erfaring med ledelse – gerne fra en skole
  • Lyst og evne til at se ressourcer og muligheder fremfor begrænsninger
  • Mod og engagement til at medvirke til en fortsat udvikling af Hvinningdalskolen
  • Overblik og struktur i både elevsager, skoleudvikling og i andre processer.
  • Pædagogisk udsyn og nytænkning og evne og lyst til at få andre med
  • Ambitioner på egne, medarbejdere og børns vegne

For at få et billede af den kontekst og de opgaver du vil møde, kan du kigge nærmere på vores hjemmeside på  https://hvinningdalskolen.aula.dk/

På hjemmesiden alleskalmedsilkeborg.dk få et overblik over den store fælleskommunale opgave, som alle skoler i kommunen arbejder med. 

Se i den forbindelse også https://skoleudvikling.silkeborg.dk/strategiske-indsatser/flere-elever-gaar-i-skole-i-deres-lokalomraade.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Keld Vestergaard på mobil 2965 5248. 

Skolen er lukket indtil uge 32, hvorefter eventuelle besøg kan aftales.
 
Ansøgningsfrist onsdag 14. august 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 20. august 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag 26. august 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. oktober 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Padborgvej 131, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook