BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Langsøskolen søger en pædagogisk leder til indskoling, mellemtrin og SFO/Klub i distriktsskolen.
Langsøskolen er en nyere folkeskole bestående af både en distriktsskole og et inklusionscenter.
Langsøskolen ligger tæt på centrum og på en af Silkeborgs smukkeste placeringer med let adgang til både bycentrum, skov og sø.
Langsøskolen har cirka 425 elever fordelt med cirka 310 på distriktsskolen og 115 i inklusionscentret. Inklusionscenteret ved Langsøskolen er et af kommunens skoletilbud for elever med svære specifikke vanskeligheder.
På skolen er der cirka 95 pædagogiske medarbejdere, som er fordelt med cirka 30 pædagoger og 65 lærere.
Langsøskolen har et tydeligt pædagogisk ståsted, der tager afsæt i KRAP. Vi er opmærksomme på, at pædagogisk udvikling kræver både vedholdenhed og vedligehold. Derudover har vi et samarbejde med UNICEF og er således en certificeret Rettighedsskole.
Vi søger en pædagogisk leder som:
- Møder børn og voksne med empati og anerkendelse
- Har øje for børns læring og trivsel
- Har blik for både faglighed, didaktik, pædagogik og fritidspædagogik
- Kan lede, vejlede og supervisere både lærere og pædagoger
- Kan vejlede ind i det fagdidaktiske i indskoling/mellemtrin
- Er dygtig til at kommunikere både internt og eksternt
- Er engageret og brænder for at lave den bedste skole for alle
- Kan arbejde struktureret i en til tider travl hverdag
Dine opgaver vil være pædagogisk ledelse, personaleledelse af lærere og pædagoger, forældresamarbejde herunder samarbejde med 2-sprogede forældre, sikre den gode overgang mellem børnehave og 0. klasse og samarbejde med PPL for vores indskoling/mellemtrin og SFO. Du vil skulle arbejde med skolens strategier og faglige opgaver i din afdeling, herunder inddragelse af relevante koordinatorer, som understøtter opgaveløsningen.
Det vil være en fordel at have kendskab til administrative systemer såsom TRIO og Aula.
Vi ser gerne du har ledelseserfaring. Alternativt en vejledningsmæssig baggrund, som f.eks. AKT-vejleder eller læsevejleder, hvor du har udøvet distribueret ledelse.
Hvis du ikke har lederuddannelse, skal du være interesseret i at videreuddanne dig. Dine ledelsesopgaver aftales endeligt i ledelsesteamet.
Du vil som ny leder indgå i et relativt nyt lederteam, hvor vi sammen arbejder målrettet med at lave den bedste skole for alle vores elever på skolen og den bedste arbejdsplads for kompetente og professionelle medarbejdere.
Ledelsesteamet på Langsøskolen består af fire personer, som er:
- Skoleleder
- En pædagogisk leder med ansvar for Inklusionscentret
- En pædagogisk leder med ansvar for distriktsskolens ældste klasser, sportsklasserne og de ældste inklusionsklasser tættest på distriktsskolen
- En pædagogisk leder med ansvar for 0. – 6. klasse, fritidsdelen med SFO og Klub.
For at få et billede af den kontekst og de opgaver du vil møde, kan du besøge vores hjemmeside på https://langsoeskolen.aula.dk/
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgere er meget velkomne til at besøge skolen, og vi fortæller gerne mere om skolen og stillingen.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Kleist på tlf. 5136 3422.
Ansøgningsfrist mandag 6. november 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 13. november 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 23. november 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. januar 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Hejrevej 25, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915635