BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Dybkærskolen er vi ambitiøse på fællesskabet og den enkeltes vegne. Alle skal have lyst til at lære, rum til at være og mod til at handle – både sammen og hver for sig. Vi gør os umage for at udleve vores fire værdier: Nysgerrighed, Faglighed, Fællesskab og Glæde. Vores værdier sætter retning for vores fælles hverdag, hvor der er plads til alle men ikke til alt.
Dybkærskolen er en skole i vækst beliggende i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet. Vi bor i et blandet boligområde, hvor der fortsat udstykkes. Vi er stolte af vores skole, som rummer en fantastisk mangfoldighed – det ser vi som en stor styrke.
Vi er lige flyttet i nye fantastiske rammer – se med her: https://www.provector.dk/video/?g=88d1d908acdb4533bfb45e62988073f5&cid=70&pl=0&ver=2
Vi er lige nu ved at lære vores nye skole at kende fysisk – men også hvad den kan pædagogisk og didaktisk. Vi er optagede af Projektbaseret Læring og har i dette forår taget de første skridt på vej mod denne arbejdsform. Vi har sammen startet en rejse – og håber du vil med.
Vi er en 2-4 sporet skole med 670 elever fra 0. – 9. klasse og 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en aktiv, positiv og konstruktiv forældrekreds og et godt samarbejde med lokalområdets forskellige aktører. Skolen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø og engagerede medarbejdere med stor faglighed, som gerne går de ekstra skridt for både elever og hinanden – og ikke mindst et kollegaskab, hvor der er plads til forskellighed og masser af gode grin.
Vores udskoling er 4-sporet med ca. 300 elever. Vi er overbygningsskole for elever fra Gødvad Skole og Grauballe Skole. Lærerne i udskolingen arbejder i årgangsteams og tegner som gruppe hele udskolingen. De er fagligt bredt funderet og brænder for at skabe den bedste skoledag for alle vores elever, hvor de utrætteligt arbejder for, at alle elever gennem bidrags- og deltagelsesmuligheder bliver klædt godt på til den fremtid, de skal være en del af.
Dybkærskolens ledelse er et team bestående af tre pædagogiske ledere og en skoleleder. Vi er fælles om opgaven med mange og mangfoldige opgaver i en til tider travl og hektisk hverdag. En hverdag hvor to dage aldrig er ens, hvor det planlagte en gang i mellem bliver overhalet af virkeligheden, og det der er vigtigst – nemlig vores skønne elever. En hverdag hvor dagene nogle gange er lange og pulsen kan blive høj – men også en hverdag med Danmarks vigtigste råstof, med betydningsfulde og givende opgaver, som ingen står alene med.
Vi forventer af dig,
- at du ser samarbejde som en grundsten i ledelsesarbejdet
- at du har erfaring med ledelse af medarbejdere
- at du er rodfæstet i dig selv som leder og at du tror på, at alle gør det bedste, de kan – både de små og store
- at du er dygtig til at skabe overblik, prioritere samt følge op på dine arbejdsopgaver i en kompleks hverdag
- at du medvirker til at understøtte den faglige udvikling af medarbejdere, gennem bl.a. pædagogisk sparring og feedback på den enkeltes og teamets professionelle praksis
- at du har mod og evne til at bringe din viden og kompetencer i spil på en måde, der skaber følgeskab og tryghed i medarbejdergruppen
- at du skaber fælles retning for det pædagogiske arbejde gennem klare forventninger, tydelige værdier og fastlagte mål samt involverende processer
- at du holder fokus på eleverne på Dybkærskolen ved at tale ind i deres verden og møde dem i øjenhøjde samt er optaget af at skabe gode deltagelses- og bidragsmuligheder for alle
- sidst men ikke mindst er du relationsstærk, lyttende og nysgerrig, har stærke rødder i blæst, hvor du kan se muligheder og tør gribe dem
Du vil blive en del af et ambitiøst ledelsesteam, hvor vi hver dag forsøger at gøre os umage for at være tæt på medarbejderne og den daglige praksis ude ved eleverne. Vi brænder for at skabe de gode rammer for alle i den hverdag, vi holder af.
Er du blevet nysgerrig, så kom forbi til en uformel snak. Vi har altid kaffe på kanden.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Oplysninger om skolen kan fås på skolens hjemmeside: https://dybkaerskolen.aula.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet og evt. aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Krogslund på tlf. 2461 5295.
Ansøgningsfrist fredag 19. april 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 24. april 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag 29. april 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. juni 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Arensdalsvej 271, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013976