BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet pædagog, som har et særligt hjerte for børn, der har brug for ekstra omsorg for at få en god hverdag i både skole og fritid – en pædagog som er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe den bedste dag for alle børn.
Vi søger også en pædagogisk medarbejder som enten har uddannelsen som pædagogisk assistent, eller som har en livserfaring eller praktisk erfaring som gør, at du kan indgå i det pædagogiske arbejde på lige fod med uddannede medarbejdere.
Stillingerne er på fuld tid og fastansættelse, med start fra 1. september 2024 eller snarest derefter – men kan du først starte 1. oktober 2024 venter vi gerne på dig.
Din arbejdstid placeres i tidsrummet mellem klokken 6.30 og 17.00. Der er normalt i skoleugerne én lukkevagt til klokken 17.00, og én åbnevagt klokken 6.30, og de øvrige dage har man fri klokken 16.00.
Som pædagogisk medarbejder på Buskelundskolen har du både en opgave i skoletiden og i fritiden. Vi arbejder tæt sammen i teams, og vi har en dygtig og engageret pædagogfaglig gruppe, som du bliver en del af, og vi har et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Skoletiden på Buskelundskolen er organiseret i en struktur, vi kalder Ude og Hjemme. Når man er Hjemme, er det i en aldersblandet gruppe, og når man er Ude arbejder vi med holddeling ud fra niveau, motivering og andre opdelinger som børnene inspirerer os til.
Din opgave som pædagogisk medarbejder i skoletiden vil være at understøtte børn, som har brug for en særlig indsats for at have en god dagligdag i fællesskabet.
Du arbejder tæt sammen med et team, og i skoletiden er du fx med på den ugentlige emnedag, eller som støtte på vores hold med skolestartere.
I Fritidsdelen arbejder vi funktionsopdelt.
Vi har funktioner som er både ude og inde, vi har et skønt udeområde, gode muligheder for kreative aktiviteter, en hal og en sal til bevægelse, og i Caféen får børnene hver dag lidt at spise og hygger sig. Opgaverne og funktionerne i vores fritidsteam fordeles sådan, at man får mulighed for at specialisere sig i det, man har en særlig interesse for. Vi ser frem til, hvad du som vores nye kollega har lyst til at byde ind med i fritiden - det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke aktiviteter der kan sættes i gang.
På Buskelundskolen arbejder vi ud fra et dannelsesideal, kvalificeret selvbestemmelse, hvor vi i tæt samarbejde mellem lærer og pædagog sammen danner rammen om ”barnets hele dag”. Det kan du læse mere om på: www.buskelundskolen.aula.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pia Nielsen på tlf. 2028 9736 eller på mail pia.nielsen@silkeborg.dk.
Ansøgningsfrist mandag 26. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 28. august 2024 i tidsrummet kl. 17.00 - 20.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Buskelundtoften 5, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097790