BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med børn og være med til at skabe de bedste betingelser for dem? Så er dette måske noget for dig, vi søger en engageret pædagogmedhjælper i en fast stilling med 37 timer om ugen og med ansættelse 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Børnehuset Regnbuen er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn fordelt på 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi er en del af Daginstitutionen På Toppen i Hvinningdal. Vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne arbejder normalt sammen i hverdagen, hvor der hjælpes på tværs af grupperne efter behov.
Hvis du vil vide mere om os, og hvordan vi arbejder, kan du se mere på vores hjemmeside: https://paatoppen.silkeborg.dk/Regnbuen
Vi kan tilbyde dig
Som personale i Børnehuset Regnbuen, møder du:
- En imødekommende og engageret personalegruppe, der arbejder efter de overordnede værdier: Glæde, Udvikling og Fællesskab
- En arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel, med udgangspunkt i inkluderende fællesskaber
- Høj faglighed, og vidensdeling på tværs af teams og børnehuse
- Et indbydende, varmt og åbent hus, med humor og plads til forskellighed
- Vi ser mulighederne i hverdagene, og er fleksible
- Mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold i hverdagene
- Gode fysiske rammer, ude og inde
Vores forventninger til dig
Vi søger en pædagogmedhjælper, som:
- Arbejder positivt, anerkendende og har øje for det enkelte barn, fællesskabet og kerneopgaven
- Er nærværende, nysgerrig og har øje for, hvad der optager børnene
- Kan arbejde struktureret og bevare roen i pressede situationer
- Deltager aktivt i alle hverdagens mange gøremål
- Er omsorgsfuld, stabil og fleksibel, og kan se mulighederne i hverdagen
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder På Toppen - Hvinningdal, Pia Mildahl Hammershøj, med daglig ledelse i Børnehuset Regnbuen på telefon 23 27 45 94.
Ansøgningsfrist fredag 15. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 18. december 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for børne- og familieområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Buskelundhøjen 233, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949807