BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to pædagogmedhjælpere: En pr 1. december 2023 og en pr. 1. januar 2024. Den ene stilling er i børnehave og den anden i vuggestue. Stillingerne er på 37 timer.
Dybkærgården er en del af Daginstitutionen ”Firkløveret” som ligger i det naturskønne Gødvad. Vi har nem adgang til både legepladser og skov lige i nærheden.
Firkløveret består af Dybkærgården, Tumlehøjen, Skovbuen og Elverhøjen. Til januar 2024 åbner vi vores nye børnehus på Harsnablundvej.
Dybkærgården er normeret til 96 børnehavebørn fordelt på fire stuer og 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer.
Dybkærgården ligger i et område med stor mangfoldighed og forskellig pædagogiske opgaver. Personalet har et godt samarbejde og vægter humor og positivitet i dagligdagen. Vi rummer forskellighed og er gode til at se og lytte til hinanden. Forandringer mødes med nysgerrighed og med fokus på muligheder og udvikling. Fagligheden vægtes højt og børnenes trivsel og udvikling er første prioritet. Vores vision er, i samarbejde med forældrene, at skabe de muligheder og rammer der gør at børnene kan udvikle sig til livsduelige individer.
Vi kan tilbyde:
- En hverdag der er præget af varme, godt humør og er helt nede i børnehøjde.
- Faglige og reflekterende kollegaer med nysgerrighed på egen praksis.
- Et børnehus med en stor mangfoldighed og forskellige nationaliteter.
- Et hus med mange muligheder for både fysisk aktivitet og fordybelse.
- Et personale der vægter små børnefællesskaber der giver ro og nærvær.
- Mulighed for at være med til at udvikle på vores pædagogiske praksis.
- En arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber.
Hvem er du:
- Du er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i din tilgang til børnene.
- Du har lyst til at være en aktiv deltager i børnenes lege og kan grine sammen med børnene.
- Du er tydelig i din kommunikation overfor børnene.
- Du har humor, fantasi og kan lide at samarbejde, samtidig med du har lyst til at arbejde alene med en lille gruppe af børn.
- Er god til at bevare overblikket også i pressede situationer.
- Du har en imødekommende personlighed med let til smil.
- Du er stabil og tillidsvækkende og har nye ideer, der kan føres ud i hverdagslivet med børnene.
- Du er en aktiv medspiller i forhold til dagligdagens rutiner og aktiviteter.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her: Bliv pædagog hos os
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Dorthe Bogø på tlf. 27 43 37 99.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Arendalsvej 270, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924445