BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Daginstitutionen 3-Høje søger en pædagog eller pædagogisk assistent til Funder Allé Børnehus, Sandagervej 3.
Stilingen er en fastansættelse og på 35 timer, men med mulighed for andet.
Funder Allé er et integreret Børnehus i alderen 0-6 år. Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen med start 1. november 2023.
Vi er et nybygget børnehus, som ligger placeret i smukke omgivelser med marker og kig til skov og bygningen er farvemæssigt og arkitektonisk i harmoni med naturen.
Børnehaven rummer 96 børn fordelt på fire grupper og vuggestuen rummer 45 børn fordelt på tre grupper. Børnehaven er aldersopdelt og vuggestuen aldersintegreret.
Børnehusets pædagogiske profil er:
- Natur og science og med et blik på bæredygtighed. Vi ønsker og har en vision om at udvikle bæredygtige principper for vores børnehus.
- Vi arbejder ligeledes med et øget fokus på barnets motoriske udvikling
Vi ønsker at skabe et læringsrum, hvor børn får brugt deres nysgerrighed og har mulighed for at lege med en eksperimenterende tilgang. Hele 3-høje er blevet friluftscertificeret og inden for nærmeste fremtid skal vores eget hus naturcertificeres. Her er målet, at personalet tilegner sig ny viden og ideer til at gøre udelivet til et pædagogisk læringsrum og arbejde mere systematisk med udeliv, science og bevægelse.
Vores legeplads er stor og med et motorisk udfordrende terræn, da bevægelse i uderummet er noget af det vi også har stor fokus på.
Læs mere om os på hjemmesiden https://3-hoeje.silkeborg.dk/Om-os/Daginstitutionen-3-Hoeje og find Funder Allé i menuen.
Forventede kompetencer, færdigheder, viden og erfaring:
- Ajour ift. faglig viden - børns udvikling, læring
- Initiativrig og kan arbejde selvstændigt
- Har interesse i at arbejde med natur og science som arbejdsmetode - du har lyst og interesse i at bidrage til husets fortsatte pædagogiske udvikling
- Fastholder fokus på faglighed og udvikling, dvs. tager medledelse og er medskabende ved at udvise et medansvar for egen, kollegers og børnehusets læring og udvikling
- Er energisk og brænder for at være med til at udvikle et nyetableret børnehus i forhold til husets profil
- Har lysten og gejsten til at blive en del af et fællesskab, hvor vi vægter arbejdsglæde og trivsel meget højt
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Maj-Britt Byrial Refslund på tlf. 2344 7923.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Sandagervej 3, 8600 Silkeborg, Sandagervej 3, , 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916204