Pandekagekroen i Viborg er i øjeblikket i fuld sving med at realisere deres ambitioner for fremtiden. Den hyggelige kro, der er kendt for sine lækre pandekager og innovative retter, har spændende planer, der strækker sig ud over de velkendte lokaler i Finderup Lade. Her kan du læse om nogle af de spændende tiltag, som Line og Bent Nielsen fra Pandekagekroen har i ærmet.
Pandekagekroen har investeret i en spritny food-trailer, der er blevet gjort rigtig fed og lækker. Denne investering markerer deres ønske om at deltage i endnu flere fede events, festivaler og street food-markeder rundt omkring i landet.
Den nye food trailer giver dem mulighed for at bringe deres fantastiske pandekager ud til en endnu bredere skare af danskere. Det er en spændende udvidelse af deres aktiviteter og en måde at nå ud til flere pandekageelskere.
Dette har de desuden også mulighed for at gøre, hvis du står og skal holde en fødselsdag, reception, bryllup, konfirmation , firmafest eller noget andet. Her er de villige til at komme ud til private og erhverv, og lave de lækreste pandekager.
Som noget nyt, så vi Pandekagekroens food-trailer også komme rundt til forskellige supermarkeder og brugser i landet. Næste sted de besøger er Dagli'Brugsen Frederiks.
Følg med på deres Facebook-side, og se hvornår du slipper for selv at lave din aftensmad.
Deltagelse i "Sæt Pris På Danmark"
Pandekagekroen er også klar til at indtage fjernsynsskærmen i programmet "Sæt Pris På Danmark", hvor den populære tv-vært Hans Pilgaard er vært.
Dette er en fantastisk mulighed for Pandekagekroen at vise, hvad de har at byde på, og give seerne en smagsprøve på deres lækre pandekager og innovative pandekageretter.
“Det glæder vi os rigtig meget til at se,” lyder det spændt fra Line og Bent Nielsen.
Investeringen markerer deres ønske om at deltage i endnu flere fede events, festivaler og street food-markeder rundt omkring i landet. (Foto: Pandekagekroen)
En voksende medarbejderstab
For at kunne følge med i alle de spændende projekter og events har Pandekagekroen ansat to nye fuldtidsmedarbejdere.
Dette bringer antallet af fuldtidsmedarbejdere op på fem og det samlede antal ansatte til 14 personer. Med et sådant stærkt team er Pandekagekroen godt rustet til at tackle de kommende udfordringer og muligheder.
“Vi har virkelig fået sammensat et stærkt team,” understreger ejerne.
Ambitiøse mål for fremtiden
Pandekagekroens ejere, Line og Bent Nielsen, har store mål for virksomheden. De ønsker at øge salget og slå deres egne rekorder, både når det kommer til omsætning og antal gæster i restauranten.
“Ja, vi vil gerne sælge endnu mere fremadrettet, for vi ønsker hele tiden at slå vores egen rekord både på omsætning, men også på antal gæster vi kører igennem restauranten. Det giver et stort kick hver gang vi slår vores egen rekord - det er en fed følelse,” siger Line.
“Og så bliver man bare glad, når tingene kører og det hele lykkes,” tilføjer Bent.
Finderup Lade, hvor Pandekagekroen har hjemmebane (Foto: Pandekagekroen)
Det er en udfordring, de tager meget seriøst og finder stor glæde i at opnå. Pandekagekroen ønsker at blive endnu mere kendt og udbrede kendskabet til deres lækre pandekager og innovative pandekageretter.
De har allerede lavet nye retter som Stjerneskud på pandekage, Pariserbøf på pandekage, og Tapas-pandekager, og i oktober har de lovet at afsløre endnu flere spændende nyheder.
“Vi vil rigtig gerne komme ud og få fat i endnu flere kunder, så vi kan få dem ud på restauranten og vise hvad vi har at tilbyde herude. Det er jo desværre ikke alle der ved at vi eksisterer. Vi har jo lavet forskellige nye retter gennem årene, og i oktober sker der igen nye ting,” lyder afsløringen fra ejerne, der slutteligt siger:
“Mad til hverdag, konfirmation eller fest - til pandekagebagning er vi bedst. Gør alle dine gæster glade, book Pandekagekroen fra Finderup Lade.”
Hvis du vil følge med i Pandekagekroens spændende udvikling og de kommende begivenheder, kan du besøge deres hjemmeside og følge dem på Facebook, hvor det er muligt at deltage i en masse konkurrencer.
Besøg Pandekagekroen Viborg i Finderup Lade på adressen Fallevej 1 i 8800 Viborg.
Mad til hverdag, konfirmation eller fest - til pandekagebagning er vi bedst. Gør alle dine gæster glade, book Pandekagekroen fra Finderup Lade (Foto: Pandekagekroen)