BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Personale planner til SPORT 24 Logistik
Til SPORT 24's logistikcenter søger vi en personale planner - der med en analytisk og praktisk tilgang, bemandingsplanlægger samt sparrer med ledergruppen og teamlederne. Så vil du gerne være en del af et dynamisk og engageret team hos Danmarks største sportskæde, så læs med her.
Logistikcenteret er en spritny terminal på 20.000 m2, hvoraf en del plads går til en AutoStore med 80.000 bins. Vi har mere end 80 medarbejdere og et vekslende antal vikarer, og er placeret i Funder, Silkeborg.
Logistikcenteret modtager og sender varer ud, både til egne butikker, franchise samt slutkunder dagligt, i tidsrummet 7-23. Vi har en bred kontaktflade, særligt med vores butikker, indkøb og diverse distributører.
Med reference til vores Personale Manager får du følgende primære ansvarsområder.
Opgaver:
- Daglig bemandingsplanlægning, herunder ferie- og fraværsplanlægning
- Kontakt til - og opfølgning med - vikarbureauer
- Deltagelse i relevante møder og projekter
- Ad hoc opgaver
Din profil:
- Du er struktureret
- Du har detaljesans- og orientering
- Du har et godt overblik, også i pressede situationer
- Du har en naturlig interesse i mennesker samtidig med, at du er empatisk
- Du har erfaring som Excel bruger
- Du er god til at arbejde selvstændigt
- Du har ikke problemer med at sætte dig igennem, når dette er nødvendigt
- Du har gode kommunikative færdigheder, både i tale og på skrift
- Du har gode engelskfærdigheder
Du har sikkert erfaring fra et lignende job, og du befinder dig i øvrig godt i et multikulturelt miljø, hvor der billedligt talt er højt til loftet.
Du får:
- Et spændende job, hvor der er masser af fart over feltet
- En masse dygtige og engagerede kolleger, som alle brænder for at holde SPORT 24 i toppen af superligaen
Udover et selvstændigt og udviklende job, i SPORT 24's Logistikcenter, tilbyder vi også kantineordning, sundhedssikring, en aktiv personaleforening og personalekøb til fordelagtige priser.
Hvem er vi?
SPORT 24 blev etableret i 2012 og beskæftiger mere end 1000 medarbejdere på landsplan.
Vores værdier er:
- Leg – Vi opfordrer til at udforske legen i sporten. Vi er ikke bange for at gå nye veje og udfordre hinanden til at tænke nyt og anderledes.
- Fællesskab – Vi respekterer alle og spiller på samme hold. Vi udnytter hinandens styrker og motiverer hinanden til hele tiden at blive bedre.
- Nærvær – Vi lytter og indgår i en ærlig dialog med andre – både kunder og kollegaer.
Søg stillingen
Er det noget for dig? Så skyd endelig bolden afsted med din ansøgning og et CV. Vi kalder til samtaler løbende.
Ansættelse: Hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SPORT 24 Hovedkontor, Skærskovgårdsvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22134/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857439