Plakater og sms’er: sådan vil Silkeborg Kommune fastholde høj valgdeltagelse

Profilbillede
dato

Silkeborg Kommuner ønsker at fastholde en høj valgdeltagelse ved det kommende byrådsvalg - og i den forbindelse gennemfører kommunen, for niende gang, en række valginitiativer, der skal få flere til at stemme. Hertil lyder opfordringen: “Vi stemmer! Gør du?”.

En høj valgdeltagelse betyder også høj demokratisk sundhed. Valgdeltagelsen er nemlig anerkendt som en vigtig faktor for, at der eksisterer demokratisk sundhed - og der derfor også et politisk ønske om, i Silkeborg, at så mange, som muligt kommer til at stemme ved byrådsvalget den 16. november 2021. 

Silkeborg Kommune har siden 2013 gennemført, i forbindelse med samtlige otte valg og folkeafstemninger, gennemført en række målrettede demokratiprojekter, der skal være med til at øge valgdeltagelsen i kommunen. 

Det vides, fra valgforskning, at der er en lavere valgdeltagelse blandt borgere uden for arbejdsmarkedet og nydanskere - og derudover ved man også, at tiltag som plakater i trappeopgange og sms’er kan få flere til at deltage, når der er valg. 

Med denne viden opsætter Silkeborg Kommune plakater i trappeopgange, hvorpå der er information om valgdagen, herunder tid og sted, i tre boligområder i Alderslyst, Gødvad og Århusbakken. I disse områder bor der relativt mange borgere uden for arbejdsmarkedet og nydanskere - og forhåbningen er at flere af disse vil stemme til det kommende valg.  

Kommunen sender yderligere også 1.500 sms’er afsted til borgerne i området. Alle borgerne opfordres, i sms’erne, til at stemme med udråbet: “Vi stemmer! Gør du?”. 

Denne indsats er en del af den landsdækkende ‘Stem Med’-kampagne fra KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Boligministeriet. 

Du kan læse mere om ‘Stem Med’ i Silkeborg og om valgdeltagelsen i kommunen lige her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook