Postdoc i sundhedsforskning med fokus på muskuloskeletale patientforløb i Silkeborg

dato

Ønsker du at udføre interdisciplinær forskning i forreste række i sundhedsvæsnet, hvor du får mulighed for at anvende dine kompetencer inden for kvantitative metoder? 

Så er stillingen som Postdoc i Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg måske noget for dig. Stillingen er tidsbegrænset i 2 år, er på 37 timer/ugen og til besættelse 1. januar 2025.

Om stillingen
Som postdoc vil du i samarbejde med andre forskere være med til at styrke den kliniske forskning, der allerede foregår i centret. Du skal således bidrage til, at centeret fortsat udvikler forskningsbaserede planlagte patientforløb. Dit fokus vil særligt være på at undersøge og evaluere modeller, hvor fysioterapeuter varetager udvidede arbejdsopgaver i behandlingen af patienter med muskuloskeletale problemer. Dette inkluderer også et fokus på, hvordan denne viden kan anvendes i klinisk praksis.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Igangsætte, drive, formidle og implementere forskning
  • Udbygge forskningssamarbejdet mellem klinikker og Universitetsklinikken
  • Styrke samarbejdet med nationale og internationale netværk med henblik på at styrke forskningsindsatsen i centret, herunder repræsentere centret ved deltagelse i konferencer og symposier
  • Hjemtage eksterne fondsmidler, herunder sparring omkring fondsansøgninger fra andre forskere i enheden

Foruden egen forskning, vil arbejdsopgaverne bestå af vejledning af forskningsaktive ph.d.-studerende, kandidatstuderende og kollegaer i centret.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut, har en ph.d.-grad og klar til en postdoc bedømmelse hos Århus Universitet
  • Har erfaring med forskning inden for anvendelse af fysioterapeuter i udvidede funktioner 
  • Har stærke kompetencer inden for kvantitative metoder 
  • Har stærke kompetencer inden for mundtlig og skriftlig videnskabelig formidling på såvel dansk og engelsk
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med kvalitative forskningsmetoder 
  • Har interesse i sundhedsøkonomisk forskning
  • Har erfaring med tværfagligt forskningssamarbejde
  • Har erfaring med klinisk forskning
  • Har erfaring i at samarbejde med klinikere omkring forskning
  • Har klinisk erfaring med eller indgående kendskab til eksisterende modeller for anvendelse af fysioterapeuter i udvidet funktion i Center for Planlagt Kirurgi

Vi kan tilbyde et ambitiøst tværfagligt forskningsmiljø:

  • Vi har gode rammer for forskning; hvor forskningsstøtte prioriteres højt, og tværfagligt forskningssamarbejde er normen
  • Center for Planlagt Kirurgi har et stort patient flow, som muliggør dataindsamling til større forskningsprojekter
  • Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tilgangen er tillidsbaseret, den gode stemning er central, og hvor der er plads til grin
  • Der er fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet

Som forsker/postdoc vil du blive ansat i Universitetsklinik for interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb (UCOP), hvor du vil referere til Forskningsleder Line Borreskov Dahl, mens professor David Høyrup Christensen vil fungere som din faglige leder. Den endelige stillingsbetegnelse afhænger af ansøgers baggrund og videnskabelige niveau.

Om Center for Planlagt Kirurgi
Forskningen i Center for Planlagt Kirurgi er organiseret i centerets universitetsklinik med tværfaglig forskningsledelse. Aktuelt er mere end 30 forskellige forskningsprojekter i gang og centeret publicerer i gennemsnit 25 videnskabelige artikler i peer reviewed tidsskrifter pr. år.
Center for Planlagt Kirurgi (CPK) forsker i optimale måder at tilrettelægge patientforløb. Målet er forløb, der skaber værdi for patienterne, som er organisatorisk effektive og sundhedsøkonomisk rentable. Forskning i CPK foregår i tæt samspil med klinikken, patienter, praktiserende læger, kommuner og virksomheder.
I Forskningsenheden har vi et team, der supporterer forskerne i forhold til f.eks. fundraising, projektplanlægning og dataindsamling.
CPK blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillingsplan 2011-2012. Centret er det første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.
Centeret er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg, Center for Planlagt Kirurgi/Universitetsklinikken

Er du vores nye kollega? 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forskningsleder Line Borreskov Dahl på tlf. 7841 6029.

Samtaler forventes afholdt i uge 51

Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 12. december 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Falkevej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154267

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook