Har du styr på bygningsdrift og kendskab til byggegarantier? Drømmer du om at arbejde i en central rolle indenfor ejendomsdrift og som tæt sparringspartner for kollegaer? Trives du i en hverdag, hvor du primært arbejder fra kontoret i Silkeborg, men også af og til er ude på besigtigelser?
Så vil vi rigtig gerne lære dig bedre at kende!
Hos Dalbøges Ejendomsservice får vi flere opgaver og derfor søger vi en ny kollega, som får en central rolle i den daglige drift af de ejendomme, vi passer.
Du bliver bindeled mellem vores dygtige viceværter og kunder. Nogle dage er du ude og besigtige en ejendom, følger op på garantisager eller flyttesynsopgørelser. Andre dage sidder du på kontoret og udarbejder tilbud, planlægger opgaver eller hjælper med at få en ny ejendom godt i gang.
Det er en alsidig rolle med stor frihed og et stort ansvar – men uden store armbevægelser. Hos os er alle en vigtig del af holdet.
HVORFOR ER DET LIGE NETOP DIG, VI ER PÅ UDKIG EFTER?
Du tager ansvar og får tingene til at ske.
Du bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften, og du trives med at finde løsninger sammen med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
· Har erfaring med ejendomsdrift, bygningsdrift eller facility management.
· Har en god teknisk forståelse og gerne en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund.
· Har arbejdet med tekniske gennemgange, mangellister og/eller garantisager.
· Har forståelse for flyttesyn og processerne rundt om synene.
· Har lyst til at være den, som viceværterne kan sparre med i hverdagen, og sætter en ære i at deres opgaver er godt koordineret.
· Er god til at skabe overblik og følge op på opgaver.
· Er serviceminded og god til at skabe tillid hos kunderne.
· Er fortrolig med almindelige IT-systemer og Office 365.
Det vigtigste er ikke, hvilken titel du har i dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe struktur og være med til at udvikle vores forretning.
HVILKE OPGAVER KAN DU SE FREM TIL?
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
· Sparring og planlægning af opgaver sammen med vores viceværter.
· Besigtigelse af ejendomme, og udarbejdelse af tilbud og serviceaftaler.
· Opstart af nye ejendomme og sikring af en god overgang til den daglige drift.
· Håndtering og opfølgning på garantisager og mangler overfor entreprenører.
· Dialog med kunder, håndværkere og samarbejdspartnere.
· Løbende udvikling af vores arbejdsgange og kvaliteten i driften.
HVEM ER VI?
Vi er Dalbøges Ejendomsservice og vi leverer professionel ejendomsservice til udlejningsejendomme, ejerforeninger og erhvervskunder.
Vi er en virksomhed i vækst, en del af PHM Group og har flere Gazelle-priser bag os. Samtidig har vi bevaret en kultur, hvor der er kort fra idé til handling og hvor alle hjælper hinanden.
Hos os er der ikke langt fra tanke til beslutning. Vi tror på frihed under ansvar, sund fornuft og ordentlighed – både over for kunderne og hinanden.
DET MED SMÅT
Din daglige base bliver vores kontor i Silkeborg, men en del af arbejdstiden vil foregå ude på de ejendomme vi passer. Du vil blandt andet være med til at starte nye ejendomme i Aalborg, når vi udvider vores aktiviteter.
Vi tilbyder en hverdag med stor fleksibilitet, gode kolleger og en uformel omgangstone.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.
VIL DU MED?
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning.
Send os i stedet dit CV og et par linjer om, hvorfor du synes, jobbet lyder spændende.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dalbøges Ejendomsservice ApS, Glarmestervej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/60207fb3-637f-4702-90f9-3c36ebe1e1f7