BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at bidrage til forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge? Og har du erfaring med ledelse af større projekter på tværs af organisationer og/eller sektorer i sundhedsvæsenet? Så har du nu muligheden for at sikre udvikling og implementering af en samarbejdsmodel mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt, almen praksis samt Silkeborg, Viborg og Skive kommuner mhp. forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge.
Baggrund
Der på tværs af region og kommuner i Region Midtjylland et stort politisk fokus på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det tværsektorielle samarbejde vedr. børn og unges mistrivsel er i dag primært afgrænset til bilaterale aftaler. Der ses derfor et vigtigt potentiale i at styrke samarbejdet til gavn for barnet/den unge gennem en mere robust og systematisk samarbejdsstruktur, som understøtter kommunikation og koordination på tværs af involverede aktører.
Det er politisk besluttet i klynge-/sundhedssamarbejdet i Midtklyngen, at der i 2023 og 2024 skal etableres en samarbejdsmodel mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt (Børn, Unge og Familie), almen praksis samt Silkeborg, Viborg og Skive kommuner mhp. at systematisere samarbejdsstrukturen til gavn for barnet/den unge i psykisk mistrivsel. Arbejdet planlægges at tage afsæt i den fælles ’Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel’, som er godkendt i de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland og PLO-Midt.
Om jobbet
Vi søger en erfaren projektleder, der får til opgave at drive udviklingsarbejdet/projektet samt understøtte styre- og arbejdsgrupper ifm. etablering af samarbejdsmodellen. Dine hovedopgaver vil derfor være at
- sikre udvikling og implementering en samarbejdsmodel på tværs af de involverede aktører til gavn for børn og unge i psykisk mistrivsel
- understøtte/sekretariatsbetjene styregruppe og arbejdsgrupper
- deltage i samt facilitere møder og workshops på tværs af organisationerne med henblik på at understøtte arbejdet med implementering og kulturændringer
- sikre tværgående aftaler, dialog, fælles forståelse og forpligtelse ml. organisationer og involverede afdelinger ift. udvikling af nye arbejdsgange
Du vil blive ansat ud fra et tværsektorielt perspektiv og vil derfor have et tæt samarbejde med udvalgte personer i kommunerne, Børne- og Ungdomspsykiatrien, almen praksis og hospitalet.
Om dig
Vi søger en projektleder, der har erfaring med udvikling, implementering af projekter, der går på tværs af organisationer, gerne med stor erfaring inden for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.
Vi ser gerne, at du:
- har dokumenteret erfaring med projektledelse af større projekter på tværs af organisationer
- har evner og lyst til at opbygge samarbejdsrelationer på tværs af fag- og sektorgrænser
- har organisatorisk og strategisk forståelse, herunder forstår hvilken sammenhæng, den konkrete opgave foregår i og de interesser, der indgår i løsningen
- har flair for at manøvrere i forskellige sammenhænge og organisationskulturer og er diplomatisk med evne til at favne forskellige perspektiver
- har en løsningsorienteret tilgang, som du naturligt kombinerer med en struktureret og effektiv arbejdsform
- kan omsætte komplekst materiale til konkrete tiltag til gavn for børn og unge
- har gode kommunikative kompetencer
Vi forestiller os, at du har en samfundsfaglig eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse såsom f.eks. statskundskab, folkesundhedsvidenskab o.l. Erfaring med tværsektorielt samarbejde vil være en fordel.
Ansættelsen er tidsbegrænset fra 1. august 2023 til 31. december 2024.
Arbejdstid
Ansættelsestid er 30 timer ugentligt.
Ansættelsessted
Ansættelsessted er i Silkeborg Kommune.
Stillingen forankres i Børne- og Familieafdelingen, Silkeborg Kommune, i afdelingens fælles Stab, som har til huse på Rådhuset i Silkeborg. Her vil du indgå i et stærkt tværfagligt konsulentmiljø i Team Strategi og Udvikling, som arbejder projektorienteret og med fokus på at skabe resultater i samspil med andre. Du vil i hverdagen referere til teamlederen og indgå i et fagligt opgavefællesskab med mulighed for sparring med erfarne og engagerede kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Helle Trangbæk, Skive Kommune og formand for temagruppen børn og familie i klyngesamarbejdet, tlf. 2029 0678 / hetr@skivekommune.dk eller Lone Baggersgaard Petersen, Silkeborg Kommune, medlem af styregruppen for etablering af samarbejdsmodellen, tlf. 5118 5436 / lbpe@silkeborg.dk
Ansøgningsfrist søndag 18. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 21. juni 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/projektleder-til-etablering-af-samarbejdsmodel-mhp-forebyggelse-af-mistrivsel-bl/q65g46/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845267