Provstisekretær til Silkeborg Provsti

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bidrage med overblikket i et velfungerende provsti?

Vi søger en dygtig sekretær med viden om økonomi og offentlig administration til sekretærteamet i Silkeborg Provsti.

Vi arbejder for at give trygge rammer og gode arbejdsvilkår for folkekirkens mange aktører, herunder menighedsråd, ansatte og andre i provstiet. Silkeborg Provsti dækker 25 sogne, 30 præster og 19 menighedsråd. Provst og provstiudvalg håndterer økonomiske og administrative opgaver og forvalter provstibudgettet for Silkeborg Kommune.

Stillingen er på 30 timer om ugen.

Arbejdsstedet er Silkeborg Provstikontor, Rådhusgade 2B, 2. tv., 8600 Silkeborg, hvor der er arbejdsfællesskab med en erfaren provstisekretærkollega, provst, medarbejderne i det fælles regnskabskontor og i Skoletjenesten/KK44.

Vores nye sekretær skal bl.a.

  • Være tovholder på sager og projekter sammen med kollega og understøtte provst og provstiudvalg i deres arbejde, herunder sagsbehandling
  • Have det økonomiske ansvar for provstiets budget, herunder bogføring og budgetlægning
  • Udarbejde økonomiske beregninger og analyser for provstiudvalget
  • Assistere provst og provstiudvalg med at afvikle møder og tage referat
  • Føre tilsyn med menighedsrådenes regnskaber i samarbejde med provstiudvalget
  • Besvare henvendelser fra samt yde rådgivning til menighedsrådsmedlemmer og præster i provstiet
  • Indgå i gensidig afløsning efter behov med den anden provstisekretær.
  • Aftenarbejde forekommer

Din Profil

  • Du har solid tal- og regnskabsforståelse og erfaring med budget og regnskab. Du kan f.eks. være merkonom, finansøkonom, revisor eller lignende
  • Meget gerne erfaring fra offentlig administration
  • Du er detaljeorienteret, grundig og god til at holde overblik
  • Du er god til at formidle talmateriale i skrift og tale på en præcis og overskuelig måde
  • Du har kendskab til IT, særligt Excel regneark
  • Du er af natur venlig og imødekommende og møder menighedsråd, præster og myndigheder med hjælpsomhed og tålmodighed
  • Du trives med mange forskellige typer opgaver, arbejder selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder:

  • Et arbejde i folkekirken - en værdibaseret organisation, som bygger på det kristne budskab.
  • En meget varieret hverdag med fleksible rammer og mulighed for indflydelse.
  • Et tæt samarbejde med provsten, din sekretærkollega og provstiets øvrige ansatte
  • Et provstiudvalg og en provst som lægger vægt på at skabe gode rammer for kirkens liv i hele provstiet
  • Kontakt med mange forskellige mennesker i forbindelse med sagsfremstilling, sagsbehandling og rådgivning.
  • Mulighed for i et vist omfang at planlægge dagene, så de passer til dit skema, så længe kontoret er bemandet i dagtimerne og du deltager i de møder, du skal.
  • Provsten er leder for sekretærteamet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK, med indplacering i basisløngruppe 3, sats 3. svarende til nutidskroner 396.735 kr. årligt (ukvoteret). Hertil kan forhandles tillæg på baggrund af relevante kvalifikationer og uddannelse. Der ydes 15% i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Der er tre måneders prøvetid og der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Ansøgningsfrist: 6. november 2023 kl. 12.00

Tiltrædelse 1.12.23 eller snarest muligt.

Ansøgning med CV, relevante bilag, og henvisning til referencer sendes elektronisk til Silkeborg Provstiudvalg på silkeborg.provsti@km.dk  og mærkes ”Provstisekretær”.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 i 2023.

 Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Provst, Jakob Nissen, tlf.: 2133 7055.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Provsti, Rådhusgade, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927791

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook