BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som afdelingslæge i reumatologi ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.
Der er tale om en fultidsstilling (37 timer/uge) med 50% klinisk ansættelse i Diagnostisk Center og 50% forskning.
Om stillingen
Stillingen kan søges af speciallæger i intern medicin: reumatologi.
Inden for det reumatologiske område i Silkeborg, er der gode muligheder for at varetage og udvikle nogle af de funktioner, der måtte have speciel interesse. Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil denne i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen. Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige afdelingslæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen, og der er mulighed for at deltage i ledelseskurser.
Stillingen vil være med funktion i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme (50%) primært inden for inflammatorisk artrit. Forskningen vil være en integreret del af arbejdet. Der forventes etablering af forskning med afsæt i patienter fra Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme. Der vil være fleksibilitet i forhold til, hvordan du tilrettelægger dine forskningsdage. Stillingen er vagtfri .Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Vi søger en reumatolog, der:
• har ph.d.-grad og er aktiv forsker og gerne med seniorforfatterskaber
• har erfaring som vejleder herunder vejleder på ph.d.projekter
• har høj faglighed i det daglige arbejde
• har erfaring med videnskabelig formidling
• Er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt
• Har gode sociale egenskaber og udviser loyalitet
• Tager initiativ og vilje til at uddelegere ansvar
• Har lyst til at deltage i uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale
Afdelingen har et unikt samarbejdsarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Diagnostisk Centers innovationsevne, hvorfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes meget højt.
Om Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme:
Klinikken er kendetegnet ved et velfungerede og udviklingsminded team af reumatologiske speciallæger, specialesygeplejersker, skiftende antal uddannelseslæger (KBU-læger, Intro-læger og HU-læger inden for reumatologi, almen medicin og arbejdsmedicin) og sekretærer.
Om Diagnostisk Center:
Diagnostisk Center karakteriseret ved:
• Et godt kollegialt miljø
• Innovativt miljø
• Samling af 8 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
• Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
• Høj (tvær-)faglighed
• Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger
• Høj produktion
Diagnostisk Center ledes af to cheflæger og en chefsygeplejerske.
Regionshospitalet Silkeborg er udnævnt til et udviklingshospital i Region Midtjylland, der skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb. Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet. Diagnostisk Center har følgende medicinske specialer repræsenteret: kardiologi, reumatologi, endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi inkl. hepatologi, infektionsmedicin, nefrologi, geriatri samt socialmedicin. Der er ca. 4.000 akutte medicinske indlæggelser og ca. 70.000 ambulante kontroller.
Diagnostisk Center er Universitetsklinik for Innovative Patientforløb.
Se i øvrigt mere herom på www.regionshospitaletsilkeborg.dk
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel
Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 medarbejdere samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Ansættelse og organisatorisk placering
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
• Cheflæge Nikolai Hoffmann-Petersen, tlf. 2946 4510
• Ledende overlæge Mikkel Gjesing Callsen, tlf. 2696 0965
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest den 17. september 2023 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 27. september 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/spaendende-stilling-som-afdelingslaege-i-reumatologi-med-mulighed-for-at-kombinere/b7svae/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901045