BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
FH Region Midtjylland søger en relationsstærk og fagligt velfunderet regionskonsulent, som kan skabe synergi i samarbejdet mellem sektionerne i regionen, arbejde strategisk og sikre lokal opbakning til projekter og fagbevægelsens arbejde.
Stillingen er forankret i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Region Midtjylland og har som udgangspunkt arbejdsplads i Silkeborg. Samarbejdsfladerne inkluderer primært ansatte og politisk valgte i fagforeninger og i FH. Opgaven er at skabe bro mellem særligt lokale- og regionale indsatser.
FH Region Midtjylland samarbejder om en række indsatser, der understøtter det politiske og faglige fokus i fagbevægelse med hovedfokus på ”Den danske model” (gode løn- og arbejdsforhold), godt arbejdsmiljø, organisering og vidensdeling mellem fagforeninger og FH-sektioner i regionen.
En væsentlig forudsætning for at bestride stillingen er et dybdegående kendskab til fagbevægelsen og dens værdier samt forståelse for den danske model. Vi forestiller os desuden, at du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor en af dine vigtigste opgaver er at sikre synergi og samarbejde på tværs mellem sektioner, region og FH Danmark, samt at igangsætte nye relevante initiativer.
Administrativt skal du arbejde med mødeindkaldelser, deltage i diverse møder både internt og eksternt, udarbejde referater, arrangere debatmøder, kurser og lignende. Desuden skal du inspirere og medvirke til projektudvikling af nye tanker, tiltag og ideer, der sikrer en løbende udvikling af FH Region Midtjylland.
Arbejdet indebærer vekselvirkning mellem højt tempo og tid til nytænkning samt fordybelse i igangværende aktiviteter. Primær arbejdstid vil være i dagtimerne, dog kan aftens- og fyraftensmøder forekomme. Jobbet udbydes uden højeste arbejdstid, men vi bestræber os på at holde arbejdstiden på maksimalt 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Erfaringer:
- Du evner at skabe opbakning til beslutninger og visioner og kan hurtigt sætte gang i processen efter beslutninger.
- Du kommunikerer klart og situationsbestemt både skriftligt og mundtligt.
- Du har blik for de enkelte interessenter og formår at inddrage dem til succes.
- Du er inddragende, udfordrende og motiverende.
- Du kan forstå de politiske budskaber fra både lokale og nationale politikere.
- Du kan samarbejde med politikere, erhvervsorganisationer, NGO'er og andre interesseorganisationer, som fagbevægelsen løbende samarbejder med.
- Du trives med selvstændige arbejdsopgaver i en omskiftelig og varieret hverdag, hvor aktiviteterne spænder fra administrativ planlægning af detaljer ved et lokalt arrangement til deltagelse i møder med politikere og embedsfolk.
Vi tilbyder:
- En stilling i et team, hvor du får gode muligheder for at præge udviklingen i organisationen.
- Ansvar for at sætte og udfylde rammerne for dit daglige virke.
- Fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring.
- En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj faglighed og uformel omgangstone.
Om FH Sektion Midtjylland: FH Region Midtjylland er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation Danmark. Vi er en paraplyorganisation med i alt 26 forskellige overenskomstbærende faglige organisationer. I FH Region Midtjylland er der 6 FH-sektioner, som samarbejder tæt i FH Region Midtjylland.
Andre oplysninger:
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2024, kl. 12.00.
- Første samtalerunde 25. juni i tidsrummet 9.00 til 16.00.
- Anden samtalerunde 27. juni i tidsrummet 9.00 til 13.00.
- Forventet start: Snarest efter 1. september 2024.
- Der er indgået overenskomst med HK Østjylland, og denne aftale regulerer ansættelsesforholdet.
- Ansættelsessted: FH Midtjylland, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg.
- Ansøgningen sendes til mailadresse: rk@fh-regionmidtjylland.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
- Sektionen formand Ikast- Brande, Lone Børlum, M: 28 44 28 82, Sektionen Aarhus formand, Kresten Vendelboe, krv@fh-aarhus.com, M: 40 59 39 83 og Sektionskonsulent Rune Kristensen, M: 30 69 71 95.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FH Østjylland, Ørnsøvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048515