Rekrutteringskonsulent til GMB Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Ejendomme søger vi en rekrutteringskonsulent, der i ledtog med vores nuværende konsulent skal være drivkraften bag rekrutteringen i hele vores koncern, der tæller ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vi er på nuværende tidspunkt omkring 350 ansatte, og er hele tiden på udkig efter flere spændende profiler, der kan styrke vores forretning.

Som vores nye rekrutteringskonsulent får du ansvaret for at køre hele rekrutteringsprocessen fra start til slut i tæt samarbejde med vores nuværende rekrutteringskonsulent. Det indebærer alt fra indledende samtaler med rekrutterende ledere og udarbejdelse af stillingsopslag til afslutning af igangværende opslag.

Din arbejdsplads bliver på vores nybyggede domicil på Mads Clausens Vej i Silkeborg, men der vil også være dage med møder og samtaler på vores øvrige lokationer i Fårvang og Kjellerup.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Udarbejdelse af stillingsopslag
  • Screening af jobansøgere
  • Opsøgning af relevante kandidater via LinkedIn
  • Opfølgning på aktive stillingsopslag
  • Indkaldelse til og eventuelt deltagelse ved jobsamtaler
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
  • Onboarding af nye medarbejdere
  • Øvrige administrative opgaver

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, og det er i øvrigt en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med rekruttering via LinkedIn. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Er struktureret, proaktiv og initiativrig
  • Kan arbejde selvstændigt og med stor ansvarsfølelse for dine opgaver
  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Formår at bevare overblikket med mange igangværende opgaver
  • Har et positivt sind og et godt humør
  • Har egen bil, da arbejdet vil foregå både i Silkeborg, Fårvang og Kjellerup
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vi har hovedkontor i Hårup nær Silkeborg, hvor ca. 30 administrative medarbejdere har deres daglige gang – produktion og entreprenører holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. I sensommeren 2023 flytter vi kontoret i Hårup til et nybygget domicil i Silkeborg.

Vores nye kollega kommer til at blive en del af en nystartet, dynamisk virksomhed i vækst, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • En fast stilling, 30-37 timer om ugen efter aftale
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=260

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885148

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook