Reporter til Kjellerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

MEDIEHUSET MIDTJYLLANDS AVIS SØGER:

Reporter til Kjellerup

Har du lyst til et afvekslende og selvstændigt arbejdsliv på en velfungerende lokalredaktion, hvor vi  arbejder målrettet med konstruktiv journalistik, så er chancen der nu.

Midtjyllands Avis søger en reporter til redaktionen i Kjellerup, hvor du bliver en del af et stærkt hold sammen med egnsredaktøren og yderligere en journalist, hvor I også dækker Bjerringbro og Favrskov.

Redaktionen leverer til de daglige sider i Midtjyllands Avis, midtjyllandsavis.dk, ditkjellerup.dk, Kjellerup Tidende, Karup Ugeavis og diverse tillæg og magasiner.

I Kjellerup laver vi fremtidens journalistik. Helt tæt på mennesker. Konstruktivt og uden dikkedarer. Her er ingen faggrænser, og du får lov til alt. Området er attraktivt. Der flytter nye mennesker til. Der er et engageret handelsliv. Erhvervslivet har det godt, og foreningslivet lever. Det giver dig masser af muligheder for at dække området med nyheder, reportager, portrætter og andet fra din journalistiske palette.

VI TÆNKER, AT DU:

  • Har et stærkt blik for nyheder
  • Er velskrivende og digitalt stærk
  • Leverer veloplagt til både print og web
  • Fotograferer og laver video
  • Har lyst til at lave podcast
  • Er ferm på sociale medier
  • Engagerer dig i det område, du dækker
  • Har glimt i øjet og understøtter et sted med et
  • trygt og kreativt miljø

Vi tilbyder en fast stilling i et veldrevet mediehus med tid og ressourcer til at lave god lokaljournalistik.

Du skal have kørekort og egen bil. Desuden skal du bo i Midtjyllands Avis udgivelsesområde.

ANSØGNING: Ansøgning sendes til Tina Nortvig Mortensen, mail: tnm@mediehusenemidtjylland.dk

Tiltrædelse: 1. februar 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 13. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte egnsredaktør Rasmus Viuff, mobil 20 91 17 12, eller chefredaktør Hans Krabbe, mobil 24 22 16 26.

Midtjyllands Avis er en del af Mediehusene Midtjylland, som er en selvstændig fondsejet medievirksomhed i Midtvestjylland, som primært dækker kommunerne Herning, Ikast-Brande, Silkeborg og Skive. Virksomheden har ca. 200 ansatte. Medievirksomheden er funderet på lokal journalistik og salg, samt med de centrale administrative og økonomiske funktioner samlet i Herning. Virksomhedens styrende værdigrundlag bygger på nytænkning, lokalperspektivering, samspil og troværdighed. Disse værdier er rygraden i virksomheden. De enkelte lokale mediehuse består af mennesker, som arbejder for mennesker, og har den lokale borger i fokus. Lokale nyheder samt inspiration til et bedre liv er ledestjernerne i alt mediearbejdet. Overskuddet fra medievirksomheden udloddes til gode lokale formål inden for kultur, sport, erhverv og uddannelse. Se mere på www.mediehusenemidtjylland.dk.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/ via https://www.jobmidt.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1d6b9938)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mediehuset Midtjyllands Avis, Papirfabrikken, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook