Sarah Ernebjerg var fantastisk i vigtig KFUM-sejr

Silkeborg KFUM JS-Kvinder (Foto: Karwan Alizadeh)
Profilbillede
dato

Torsdagens møde mellem Silkeborg KFUM og Vorup FB på Søholt Idrætspark bød på en 2-1-sejr til hjemmeholdet.

Træner Alizadehs umiddelbare reaktion på torsdagens kamp er:

“Trods modstanderen kommer foran i første halvleg, så får pigerne kæmpet sig godt tilbage, får vendt føringen og spiller de sidste 45 minutter rigtig godt. Pigerne får en del ros for den vilje de viser på banen, og viser at alle dueller skal vindes, som også gjorde at vi fik vendt 0-1 til 2-1 resultat. Jeg er stolt af disse piger, og har kæmpe respekt for den måde de tackler anden halvleg på.”

Silkeborg KFUM-mandskabet havde momenter, der især begejstrer træneren:

“Pigerne har en tendens til at vågne 100% op i anden halvleg, hvor de begynder at spille fodbold. De lader bolden gøre arbejdet, går ind i dueller og finder hinanden godt på banen. Vi truer modstanderen godt inde i deres felt, arbejder som en enhed, har lyd på og holder os til vores aftaler."

"Selvtilliden er på en eller anden måde steget gevaldigt fra første til anden halvleg på et split sekund, hvor vi har formår at skabe en del chancer og får presset modstanderne ned på egen halvdel, og holder presset igennem resten af kampen.”

Derudover fremhæver Alizadeh især:

“Sarah Ernebjerg Jensen blev fortjent kampens spiller. Med en perfekt arbejdsopgave i det defensive som venstre back, hvor hun lukkede alt ned og samtidig var en klasse for sig selv i det opbyggende spil. Hun fløj op og ned af sidelinjen, som en raket i alle 90 minutter."

"Sarah går ind i ALLE dueller, og kan drive bolden frem på egen hånd, hvor hun passerede 5-6 Vorup spillere på sin vej. Hun formåede at komme helt ind i modstanderens felt op til flere gange trods sin position og gjorde det hele tiden svært for modstanderen at følge med hende.”

Med hjemmesejren i hus kan Silkeborg KFUM nu se frem til, at de i den kommende runde møder Mejrup GU på Mejrup Kultur & Fritidscenter søndag den 29. maj klokken 15:00.

Kampens resultat: 2-1 til Silkeborg KFUM
Række: Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022

Mål
36'0-1Katrine jørgensen
46'1-1Camilla Veibel Jensen
77'2-1Signe Døssing

Kilde: Træner Karwan Alizadeh, Silkeborg KFUM - Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022