BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at udvikle det nære sundhedsvæsen? Vil du stå i spidsen for 500 engagerede medarbejdere og ledere? Kan du sætte retning for hjemmeplejen og sygeplejen og bidrage til udviklingen af Sundhed og Omsorg? Så læs med her.
Sektionslederen for sektionen ”Borger eget hjem” har valgt at gå på pension. Derfor søger vi en sektionsleder, der kan føre stafetten videre. Silkeborg Kommune er en kommune i vækst. Vi har netop rundet 100.000 borgere, og væksten af ældre borgere er stor. Det fordrer nytænkning af sektionens ydelser.
Er du vores nye sektionsleder?
Vi forventer, vores nye sektionsleder
- har en relevant uddannelse suppleret med en lederuddannelse – gerne med en baggrund som sygeplejerske
- har solid ledererfaring - det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af ledere
- har erfaring med økonomistyring
- har erfaring med at understøtte den politiske ledelse og oversætte politiske mål til drift
- har erfaring med at lede større udviklingstiltag og kan sætte en tydelig strategisk retning
Retning, relationer og samarbejde
Borgerne har høje forventninger til de ydelser, hjemmeplejen og sygeplejen leverer. Du skal være garant for patientsikkerheden, den faglige kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Samtidig skal du være med til at forventningsafstemme, så de ydelser, sektionen leverer, er i overensstemmelse med det politisk fastlagte serviceniveau og den økonomiske ramme. Du skal understøtte ledere og medarbejdere i opgaven – også når det politiske fastlagte serviceniveau ændres.
Samtidig skal du opbygge relationer til vores nære samarbejdspartnere i almen praksis, på hospitaler og i nabokommunerne.
Vi er i sektionen godt i gang med udvikling af tværsektorielle løsninger, og fremtiden kræver, at vi i høj grad tænker i innovative baner for at komme med løsninger, der kan favne den demografiske vækst samt de komplekse udfordringer, vi står overfor i det nære sundhedsvæsen.
Derfor har vi brug for en leder, der mestrer balancen i at fastholde sikker drift og samtidig kan sætte retning for udvikling af driften – i tæt samspil med ledere og medarbejdere.
Organisationen
Sektionen består af 10 ledere for hjemmeplejegrupperne, tre ledere af sygeplejen samt en økonomifaglig og en sundhedsfaglig leder. Hjemmeplejen har til huse på fem lokationer i kommunen. Der er ca. 500 dygtige og dedikerede medarbejdere foruden elever.
Du bliver en del af afdelingsledelsen for Sundhed og Omsorg, hvori sektionsledere for plejecentre, Sundhed på tværs, myndighed og staben også indgår. Du vil referere til sundheds- og omsorgschefen. Vi er en god ledergruppe, der arbejder tæt sammen og bestræber os på at udvikle løsninger, der skaber sammenhæng på tværs.
Yderligere information
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du finde job- og personprofilen for stillingen, samt læse mere om kommunens politikker på området, ledelsesgrundlag, relevante bilag m.v. "Bliv leder hos os".
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb på tlf. 2138 6514. Send gerne en sms for en nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en fuldtidsstilling.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønnen forhandles i forhold til kvalifikationer og kompetencer med den faglige organisation.
Ansøgningsfrist: torsdag 7. september 2023.
Første ansættelsessamtale afholdes torsdag 14. september 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag 26. september 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemføres en online Garudatest, som bliver en del af indholdet på den anden samtale.
Ligeledes vil der i perioden mellem første og anden samtale være mulighed for et mere uformelt møde med Sundheds- og Omsorgschef Malene Herbsleb.
Der indgår i forbindelse med anden samtalerunde også en case.
Efter anden samtalerunde indhentes referencer på den ansøger, som vi ønsker at ansætte som sektionsleder i Borger Eget Hjem.
Tiltrædelse forventes 1. november 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/sektionsleder-til-hjemmeplejen-og-sygeplejen-i-silkeborg-kommune/sdlbuu/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892672