BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som serviceassistent eller evt. servicemedarbejder ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, Regionshospitalet Silkeborg er ledig til besættelse 1. december 2023.
Om stillingen
Teamet i Servicecentret består af 10 medarbejdere, der varetager mange forskellige opgaver på hospitalet. Opgaverne er listet op i profiler, hvor flertallet af medarbejderne er i jobrotation.
Eksempler på opgaver, som løses i teamet.
- rengøring af lokaler og apparatur
- serviceopgaver i Blodprøver og Biokemi, bl.a. gøre rekvisitter klar til bioanalytikere
- håndtering af linned og uniformer
- vask af forflytningshjælpemidler på eget vaskeri
- varetage udlån af bestilte hjælpemidler til indlagte og udskrevne patienter
- affaldshåndtering
- bestilling af forplejning
- udlån af garderobeskabe
- Udbringning af varer og post
- på-plads-lægning af depotvarer.
Stillingen er på 37 timer pr uge. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne, men der kan forekomme enkelte weekend vagter.
Vores forventninger til dig:
- at du har erfaring med rengøring og meget gerne indenfor hospitals området
- at du har lyst og gåpåmod til at løse de forskellige opgaver
- at du er klar på, det kan være fysisk krævende arbejde
- at du er serviceminded og god til at kommunikere
- at du er fleksibel og hjælpsom i forhold til opgaveløsningen
- at du er pligtopfyldende, engageret og ansvarsbevidst
- at du er mødestabil
- at du kan anvende IT på dagligt brugerniveau, da der er krav om kvittering for opgavers udførelse.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager primært servicefunktionerne bag om det kliniske arbejde, så læger og sygeplejersker kan sikre den bedste behandling af patienterne. Vi er en afdeling på ca. 550 medarbejdere, der holder hospitalet kørende ved at sikre vare- og linnedforsyning, affaldshåndtering, madlavning til patienter og personale, rengøring, transport mellem hospitaler, tekniske reparationer, bemanding af hospitalets informationer og meget andet.
Servicecentret er delt op i syv underafsnit med hver sin afsnitsleder og varetager opgaver på alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler. Du kan se mere om afdelingen her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/om-servicecentret/
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Koordinerende Teamleder Michael Stitz på tlf.nr.: 7844 1627.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 25. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 30/10 i uge 44.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 3, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920996