BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Falder det dig naturligt at være serviceminded, struktureret og udadvendt – og kan du samtidig bevare overblikket i travle øjeblikke? Så er du måske vores nye kollega i Facility Management.
Facility Managements vigtigste opgave er at sikre, at vores lejere er tilfredse og glade for deres lejemål og den service, vi yder under lejeperioden. Som administrativ medarbejder vil du sammen med dine kolleger være ansvarlig for at bidrage til dette ved at koordinere og planlægge den løbende drift og vedligeholdelse af lejemålene, herunder reparationer og diverse serviceopgaver. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel for vores lejere – og derfor har vi brug for dig.
Dine primære arbejdsopgaver
- Dialog med lejerne om deres lejemål
- Planlægge drift af lejemålene samt viceværtsopgaver og herigennem sikre en stabil lejedrift
- Varetage forskellige administrative opgaver ifm. service og vedligeholdelse af ejendomme
- Foretage flyttesyn ved lejeres fraflytning af lejemål
- Diverse opgaver i teamet
”Det er en alsidig stilling med nye og spændende udfordringer på daglig basis. Man er i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og samarbejdet med mine kolleger er noget helt særligt”, Rikke Siim Schulze, administrativ medarbejder
Dine kompetencer
Du har gerne en administrativ baggrund og har erfaring med planlægning og koordinering af opgaver i et team. Dertil kan du skabe struktur og sikre, at alle opgaver prioriteres og løses på tilfredsstillende vis. Som person er du serviceminded og møder lejerne på en venlig og hjælpsom måde. Det er desuden vigtigt, at du kan bevare overblikket i travle stunder og tage hurtige, velovervejede beslutninger.
Vi glæder os til at tilbyde dig
- Et stort team af kompetente og humørfyldte kolleger
- En arbejdsplads hvor der er kort vej fra tanke til handling
- En alsidig hverdag med et miks af samarbejde og selvstændige opgaver
- Lækker morgenmads- og frokostordning, sociale arrangementer, sundhedsforsikring og attraktiv pensionsordning
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Jannie Nielsen på +45 93 63 70 63.
Upload dit CV og ansøgning snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Om Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark. Vi bygger på et bredt, tværfagligt samarbejde. Derfor har vi samlet størstedelen af værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og Facility Management.
Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige, men også til vores sociale arrangementer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Birch Byg Holding A/S, Sortenborgvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935579