Servicetekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For vores kunde Dansk Portservice beliggende i Galten søger Randstad en servicetekniker til en fast stilling. 
Dit geografiske ansvarsområde vil blive Silkeborg/Herning. 

dansk portservice
Dansk Portservice har eksisteret i over 30 år og blev i sin tid stiftet af Gert Blak. Da han gik på pension i 2016 overtog to af hans teknikere, Jan og Karsten, firmaet. Udover de to ejere er der i dag også 10 teknikere og montører ansat. 
Dansk Portservice tilbyder alt inden for porte og lågeautomatik til både private og industri. De tilbyder både montage, levering og service på produkterne og laver automatiske og manuelle løsninger. 
Frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø er i højsædet, når man arbejder for dem. 

arbejdsopgaver 
Som servicetekniker hos Dansk Portservice bliver dine arbejdsopgaver meget alsidige. På en almindelig arbejdsdag kan du både komme ud til privatpersoner, der har brug for hjælp med deres garageporte, og ud til større virksomheder, hvor de automatiske porte skal tilses. 
Der vil både være opgaver, som er på en serviceaftale, samt opgaver, hvor der skal foretages reparationer. 

Du kommer til at tilgå din arbejdsdag i deres system via din arbejdstelefon, hvor det vil fremgå, hvor og hvornår du skal møde op. 
Til dit arbejde får du en fuldt udstyret firmabil, og du kører ud fra egen bopæl. 
Som udgangspunkt kommer du til at arbejde tæt sammen med en makker, hvor I i samspil fordeler opgaverne mellem jer og hjælper hinanden i arbejdets udførelse. 

De første 14 dage vil du køre ud med en montør, som skal sikre, at du bliver lært grundigt op. 
På sigt bliver du en del af en vagtordning, som du vil tilgå ca. hver 9. uge. 

din profil 
Din baggrund er ikke vigtig, men vi forestiller os, at du kommer med håndværksmæssig indsigt. Det kan være, at du har en uddannelse som smed, mekaniker, tømrer eller tilsvarende, men du kan også være ”autodidakt” og have arbejdet inden for det håndværksmæssige uden at have uddannelsen. 
Det allervigtigste er, at dine hænder er skruet rigtigt på, og at du har viljen og lysten til at lære dine opgaver. 

Som person er du udadvendt og har evnen til at kommunikere med alle typer mennesker. Du er præsentabel og serviceminded og behandler dine opgaver med samme ansvarsfølelse, uanset om du er ude hos en privatperson eller en stor virksomhed. 
Du formår at planlægge din tid bedst muligt og er i stand til at bevare overblikket selv under pres. 

Da dine opgaver vil være i Silkeborg/Herning-området, vil det være en forudsætning, at du har bopæl i det tilsvarende område. 

vi tilbyder
I jobbet som servicetekniker vil du få en attraktiv lønpakke, en fuldt udstyret firmabil, arbejdstelefon, tøjpakke, og hvad du ellers har brug for at for at kunne udføre dit arbejde bedst muligt. 
Du bliver en del af en spændende virksomhed, der har rigtig travlt, og hvor du sjældent vil have 2 ens arbejdsdage. 

ansøg 
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte snarest muligt, og vil se frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på 61959231. 
Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil. 

om randstad 
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande, formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook