Silkeborg skal være CO2-neutral allerede i 2045
Silkeborg Kommune har skruet op for klima-ambitionerne og rykket målet om at være en CO2-neutral kommune 5 år frem til år 2045. Allerede i 2030 skal forbruget af CO2 være reduceret med 75% - en reduktion på 450.000 ton CO2. Størstedelen skal komme fra energisektoren, men også fra fx landbruget. Målet skal nås i tæt samarbejde med virksomheder, borgere og forsyningsselskaber.
Læs mere om klimahandleplanerne
Fokus på det rummelige arbejdsmarked
Silkeborg Kommune gentager succesen med et dialogmøde om det rummelige arbejdsmarked. Årets møde finder sted 9. maj og handler om, hvordan man støtter og holder fast på gode medarbejdere med skånebehov i en tid, hvor behovet for arbejdskraft er stagnerende. Lokale virksomheder med erfaring på området deler ud af deres viden, og der vil være debat om, hvordan man skaber et rummeligt arbejdsmarked.
Læs mere
Kom til foreningsdating
Mangler du en fritidsaktivitet? Så har du mulighed for at møde en række foreninger og høre mere om deres tilbud, når der er foreningsdating 24. april. Der er tale om tilbud, der også henvender sig til folk med skavanker, er nybegynder eller ikke har erfaringer med foreningslivet – blandt andet yoga i naturen, Mænds Mødested og Idræt om Dagen.
Læs mere
Fri scene til unge musiktalenter
Der bliver fri adgang til Kedelhusets scene og faciliteter for det musikalske vækstlag på 10 kulturdage i løbet af året, så talenterne kan prøve kræfter med at spille på en stor scene. Alle dagene er der gratis entré og muligheden for at måske opleve Silkeborgs næste store musiknavn springe ud. Silkeborgs musikliv vrimler med talenter.
Læs mere
De Små Fisk ved Sejs-Svejbæk får ny indretning
En y toiletbygning, nye madpakke- og opholdssteder, naturlegeplads og ny indretning af badeområdet er blandt de faciliteter beboere og besøgende kan se frem til. Bag realiseringen af planerne står et grønt partnerskab, der består af lokalrådet, interessenter på outdoorområdet samt Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen, der ejer området. Der er sat 5 mio. kroner af til projektet.
https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/5-vigtige-uge-13