Silkeborg Kommune: 5 vigtige fra ugen

dato

Få et overblik over ugens vigtigste nyheder fra Silkeborg Kommune

Silkeborg på vej mod mere balanceret vækst
I 2022 slog væksten i befolkningstallet alle rekorder med en stigning på 2,1%, men nu er der en mere afbalanceret vækst på vej ifølge prognoserne. Til trods for det vil væksten være mere end dobbelt så høj som på landsplan. Silkeborg Kommune ventes at blive 6. største kommune i 2036. I dag er Silkeborg Kommune den 9. største med små 100.000 indbyggere.

Læs mere om prognoserne

Forbud mod tung trafik på Tvilum Bro
Fra 1. april må køretøjer med en vægt over 3.500 kg ikke længere krydse Tvilum Bro. Den 90-årige bro er udtjent og bliver skiftet ud indenfor en overskuelig fremtid. Der er ingen risiko for, at broen kollapser under bilerne med en vægt under 3.500 kg. Det forventes, at en ny bro med en levetid på 120 år kommer til at koste omkring 20 mio. kroner.

Læs mere om Tvilum Bro

Kommunale gasfyr udfases
Inden 2030 er alle gasfyr i kommunale bygninger skiftet ud med fjernvarme, lokalvarme eller varmepumper alt efter, hvad der er muligt i området. Det forventes at koste 90 mio. kroner fordelt over perioden. Målet er at have en CO2-neutral varmeforsyning i 2030.

Læs mere om Silkeborg Kommunes klimatiltag

Skole har fået egen skov
Eleverne på Frisholm Skole i Them har plantet en skov med 6.000 træer ved skolen. Skoven indeholder danske såvel som udenlandske træer samt buske og skal indgå i undervisningen om natur, klima, biodiversitet og jordbundsforhold. Den er samtidig et led i Silkeborg Kommunes mål om at blive CO2-neutral.

Se mere på vores facebookside 

Silkeborg Kommune skal have ny planchef
Planchef Line Morsing Steenberg stopper i Silkeborg Kommune ved udgangen af april. Line Morsing Steenberg har været med til at sætte retningen i store projekter såsom bydelen Eriksborg mellem Gødvad og Grauballe samt Søfronten i Silkeborg. Line Morsing Steenberg skal i stedet være chef for Center Plan, Byg og Vej i Rebild Kommune. Stillingen slåes op hurtigst muligt.



https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/5-vigtige-fra-uge-12
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.